SønderjyskE-træneren irriteret på sine spillere efter nederlaget i Odense

SønderjyskE fik ikke lukket kvartfinalen mod Odense i aftes efter seks kampe, og nu venter et syvende slag i Vojens på fredag. 

Det irriterede naturligvis træner Mario Simioni, der for tredje gang i træk så sit hold tabe på udebane.

Det var ikke noget, der gjorde den rutinerede coach i specielt godt humør. 

- Det så ud som om, at vi virkelig gerne ville have den kamp syv for at opleve spændingen omkring den. Endnu engang dukkede vi ikke op til en udekamp og tabte den på en minut (Odense scorede tre mål på 24 sekunder). Jeg ved ikke, hvad der skete på det minut, men det skete alt for let (for Odense), sagde SønderjyskE-træneren til Der Nordschleswiger efter de 60 minutter i Odense. 

Sønderjyderne har hjemmekamp fredag 19:30 i den afgørende kamp i serien.

Vinder SønderjysKE hedder semifinalekonstellationerne Aalborg-Rungsted og SønderjyskE-Esbjerg, mens en sejr til Odense vil betyde, at Aalborg møder fynboerne, mens Esbjerg får hjemmebanefordel mod Rungsted. 


VIDEO: Højdepunkter fra Odense-SønderjyskE 270.250 kroner: Rungsteds trøjeauktion slog rekord