Mario Lucia kommer fra Stavanger Oilers

Rungsted Seier Capital præsenterer den 25-årige amerikanske angriber Mario Lucia, som ny mand i den mørkeblå trøje for den kommende sæson.

Mario Lucia blev drafted i anden runde som nummer 60 af Minnesota Wild tilbage i 2011, men valgte collegevejen og har efterfølgende spillet nogle stærke sæsoner i AHL. Sidste år gik turen til Stavanger Oilers, hvor Mario høstede stor succes med 47 point i 59 kampe, heraf 19 mål.  I 2012 var Mario Lucia en del af det amerikanske U-20 VM hold.

Rungsted Seier Capitals sportschef Morten Hagen siger følgende om Mario Lucia:

- Mario er er stor og skøjtestærk wing, der tilbage i 2011 var et højt draftvalg, hvilket vidner om et stort potentiale. Han kommer ud af et førsteklasses collegeprogram og har siden været en del af Minnesota Wilds udviklingsprogram. Han havde sit første år uden for Nordamerika sidste år, og er på trods af sin unge alder allerede en meget rutineret spiller.

- Han kan både sætte spil op og samtidig er han også en fantastisk afslutter. Marion kommer til at spille en central rolle for os i den kommende sæson. Jeg glæder mig meget til at se ham i Rungsted trøjen, siger Hagen.


Brock Beukeboom skal være defensiv hjørnesten på Fyn Anders Poulsen skifter fra Herning til Rungsted