Blue Fox-forwarden langtidsskadet

Herning Blue Fox lancerede i går finske Oliver Kiljunen som niende og ny import i truppen.

Finnen kommer ind som direkte erstatning for Martin Eskildsen, der blev skadet i den første træningskamp mod Frederikshavn. 

Eskildsen står foran en operation, siger Hernings sportsdirektør Peter Regin til Sportherning.dk. 

- Martin er så stærk og godt trænet, at vi ikke så symptomer, der pegede i den retning. Men efter en scanning viste det sig, at der var behov for en større operation, og det blev ikke mindre, da lægerne fik åbnet op, siger han. 

Det er en "overkropsskade" og Herning forventer, at Eskildsen er ude i et halvt års tid. 

Ind er altså kommet Oliver Kiljunen, der spillede for Aalborg i sidste sæson, hvor finnen viste sig som værende fysisk stærk og "irriterende" for modstanderne. Sammen med Arturi Toivola udgør han det finske islæt i denne sæsons Herning Blue Fox-trup. 

 


Albert Schioldan vandt dysten over sin far: Det var noget helt specielt KAMPEN KORT: Tju-bang i anden periode - Herlev slog mestrene 4-3