Herning-angriberen slog sin Blue Fox-kollega Jesper Thörnberg på flest scorede mål

På et tidspunkt i sæsonen så det ud til, at Jesper Thörnberg lå til at levere langt over 70 point, men sammen med Blue Fox-mandskabet gik Thörnberg mere eller mindre i stå i begyndelsen af 2024.

Det betød, at forfølgeren Mathias From - naturligvis også fra Herning - kunne snige sig ind på siden af Thörnberg og til allersidst overtage førstepladen i sæsonens pointliga.

From og Thörnberg endte begge på 62 point. From scorede 28 mål, mens Jesper Thörnberg stod for 27 mål og dermed vandt Mathias From tiebreakeren og blev den anden danske pointkonge i de seneste 10 sæsoner. Felix Scheel vandt for to sæsoner siden med 50 point. 

Det er også bemærkelsesværdigt, at Mathias From blev den mest scorende danske spiller siden Nicolai Meyer i 2015/16-sæsonen lavede hele 73 point for Aalborg Pirates. Det var dengang Meyer kørte parløb sammen med svenske Olle Liss. 

Kigger vi på toeren Jesper Thörnberg, så var det også hans bedste sæson i Danmark. Selv da Thörnberg blev topscorer i grundspillet i 2018/19, hvor han lavede 58 point. 

Treer på listen blev Brandon Magee, der lavede sine point både i Rødovre og Esbjerg, mens Nikolaj Krag-Christensen blev nummer fire i pointligaen og næstbedste dansker. 

Her er top 10: 

# PLAYER TEAM GP G A TP PPG PIM +/-
1.  Mathias From (LW/RW) Herning Blue Fox 45 28 34 62 1.38 24 29
2.  Jesper Thörnberg (LW/RW) Herning Blue Fox 47 27 35 62 1.32 32 22
3.  Brandon Magee (C/RW) totals 47 28 29 57 1.21 45 11
    Rødovre Mighty Bulls 6 5 3 8 1.33 4 2
    Esbjerg Energy 41 23 26 49 1.20 41 9
4.  Nikolaj Krag Christensen (C/LW) SønderjyskE 47 21 34 55 1.17 12 22
5.  Brett Thompson (C) Herning Blue Fox 43 25 27 52 1.21 41 11
6.  Josh Winquist (C) Esbjerg Energy 43 18 32 50 1.16 47 5
7.  Joseph Jonsson (C) Herlev Eagles 46 17 33 50 1.09 10 -4
8.  Villiam Haag (RW/LW) SønderjyskE 45 27 22 49 1.09 41 26
9.  Oliver Kjær (RW) Esbjerg Energy 45 18 30 48 1.07 14 4
10.  Mathias Bau Hansen (W/C) Herning Blue Fox 46 16 32 48 1.04 39 1

KOMMENTATOR-TIP: Så er det Sønderbys tur! De vover det ene øje og tipper playoff