En af Metal Ligaens absolut toneangivende danske spillere, Matthias Asperup, er tilbage i Herlev Eagles for de kommende to sæsoner. Det skriver Eagles i en pressemeddelelse.
- Efter tre sæsoner i Herlev, skiftede Matthias Asperup til Rungsted, før denne sæson. Nu vender han tilbage til Herlev på en 2-årig kontrakt.
En af de mest elegante spillere i ligaen bliver således den første spiller der offentliggøres for det kommende Herlev-hold. Den 29-årige forward bliver som notorisk målscorer en uhyre vigtig brik og vi glæder os til at se #19 i den sorte trøje igen, lyder det fra Eagles.
Matthias Asperup har lavet 40 point eller derover i de seneste tre Metal Liga-sæsoner og lavede 18 point i 12 kampe, da Herlev i sæsonen 2021-22 gik ganske dybt i slutspilet og vandt bronzeserien med en sejr over Esbjerg.
Den teknisk stærke og stadig mere rutinerede og hurtige Asperup var altså i sidste sæson i Rungsted, men bliver nu stjernespiler i Herlev Eagles.