Frederikshavns må undvære sin førstemålmand i de kommende kampe

Frederikshavns Max Zimmermann blev skadet i søndagens kamp mod Sønderjyske, og det lød og lignede en mand med hidsige smerter, der udgik. 

Frederikshavn White Hawks sendte derfor Max Zimmermann til scanning, samme dag som østrigerens holdkammerater spillede mod Odense tirsdag aften.

Ifølge en besked fra White Hawks-direktør René Jørgensen gav det resultatet, at "Max Zimmermann er ude i tre til fire uger, men at vi naturligvis håber det bedste."

Zimmermann har spillet seks kampe foreløbig i denne sæson. Det har han gjort med en meget flot redningsprocent på 93, og han bliver en vigtig faktor for Frederikshavn, når og hvis han vender tilbage til isen igen. 


Metal Final4: Herning er i storform før kampene i Aalborg, Bau er tilbage METAL LIGA-BLOGGEN: Final4 byder ALTID på drama, glæde og tårer