Rungsted udnyttede ikke mulighederne i begyndelsen af kampen, SønderjyskE arbejdede sig i gang og vendte billedet totalt i tredje periode

Rungsted Seier Capital-SønderjyskE 2-5 (1-0,1-1,0-4)

En gentagelse af sidste års DM-finale her til aften i Bitcoin Arena, da Rungsted og Sønderjyske krydsede klinger for første gang i den nye Metal Liga-sæson.

Hjemmeholdet indledte klart bedst. Der var tidligt et stort tilbud til William Boysen, der opfangede en dårlig pasning fra Patrick Galbraith, der slet ikke fik clearet ordentligt. Boysen sendte dog pucken lige på Galbraith.

Allerede i næste skift for hjemmeholdet var der udbytte, da Mario Lucia agerede enmandshær og elegant spillede en fremadstormende Shane Hanna fri foran mål, hvor pucken uimodståeligt blev sendt op i det fjerneste målhjørne. 1-0 og kun spillet knap to minutter og langt fra den start, gæsterne havde håbet på.

Begge hold efterfølgende muligheden for overtalsspil. Ingen mål, men chancerne var der. Især for hjemmeholdet, hvor Anders Poulsen og Marcus Olsson i to identiske situationer var tæt på at styre pucken i mål.

Gæsterne levede generelt på kontra og fik også skabt nogle åbne chancer. Daniel Nielsen kunne med lidt kynisme have sendt SønderjyskE på tavlen, og det samme burde Josh MacDonald som på bagstolpen blot skulle skrabe pucken det sidste stykke over stregen, men kiksede.

Set på de første 20 minutter kunne SønderjyskE-træner Mario Simoni slet ikke være tilfreds. De klassiske Sønderjyske-dyder hårdt og disciplineret arbejde var ikke-eksisterende, og Rungsted fik for ofte gode muligheder for at sætte lange angreb op i offensiv zone

Hjemmeholdet indledte de midterste tyve minutter som de afsluttede de første. Fuld fart på jernene og en tidlig scoring til 2-0

Efter nogle gode pasninger fik Shane Hanne muligheden fra blå linje og han sendte pucken ind i trafikken, hvor Mario Lucia styrede pucken i mål. Galbraith var i denne sekvens efterladt som statist.

Gæsterne fik reduceret til 2-1 på et flot udspil fra egen zone, hvor Daniel Kønig Hansen fandt en helt fri Daniel Nielsen på modsatte kant i midtzonen. Herfra var der kun en vej mod mål, og her satte Nielsen pucken ind bag Thomas Lillie.

Målet kom midtvejs i anden periode hvor gæsterne havde deres bedste fase i kampen hidtil.

de gode takter fortsatte perioden ud hvor hjemmeholdet flere gange begyndte at famle med pucken i egne rækker og Sønderjyske fik sat flere gode sekvenser sammen hvor Lillie i Rungsted målet tog godt fra.

Det blev dog ved de 2-1 efter to perioder, og i de sidste 20 minutter vendte kampen på en tallerken.

Rungsteds fine indledning på kampens to første perioder blev ikke fulgt op i tredje periode, og i stedet var Sønderjyske der virkede til at have fået fart i skøjterne.

Udligningen faldt fem minutter inde i tredje periode, da Josh MacDonald lagde en puck på mål som fandt vej ind bag Lillie, hvor Martin Eskildsen kunne grave pucken i mål. 2-2 og sønderjysk overtag.

Arbejdsindsatsen hos gæsterne var gået fra 50 procent fra midtvejs i anden periode til tredje periode, hvor sønderjyderne arbejdede intenst for hver eneste puck.

Nedturen for hjemmeholdet fortsatte og sløset forsvarsspil gav endnu en mulighed for udeholdet omkring Rungsteds mål og så var det pludselig 3-2 til SønderjyskE.

Phil Lane var manden med sidste stav på pucken.

SønderjyskE var nu i kontrol og kunne tålmodigt udnytte Rungsteds dårlige beslutninger. Willie Raskob pådrog sig kort efter en udvisning og det udnyttede gæsterne til at sætte et simpelt powerplayspil op, som resulterede i, at Martin Eskildsen var fri på bagstolpen og dermed 4-2 - flot sat op af Phil Lane.

Flot vending og comeback af Sønderjyske der arbejdede sig ind i kampen, men også var heldige med at Rungsted var uskarpe i første halvdel af kampen, hvor hjemmeholdet sagtens kunne have ført større.

Daniel Nielsen afsluttede med 5-2-målet i tomt bur.


Kampnoter: Rundt om Frederikshavn-Aalborg Klogt spillende Rødovre blankede Herning i Kvik Hockey Arena