En dårlig start på kampen sænkede piraterne, da de forsvarende mestre tog sejren denne søndag eftermiddag.

Aalborg Pirates - SønderjyskE 2-5 (0-2, 1-2, 1-1)

SønderjyskE fik en drømmestart på kampen i Sparekassen Danmark Isarena denne eftermiddag. Gæsterne fra kom i front allerede efter 18 sekunder, da en lang pasning fangede hjemmeholdet i midtzonen. Herfra kunne Valdemar Alhberg sende pucken på tværs til Nikolaj Krag-Christensen, som udplacerede George Sørensen ved fjerneste stolpe.

Spillet var meget rodet og uden de helt åbne chancer, og som Joonas Niemelä sagde til Metalligaen.tv efter første periode, så var der en del rust der skulle bankes af skøjterne i de første 20 minutter.

Dog var perioden relativt lige, men også uden de helt store chancer i de resterne 19 minutter af perioden, men sidst i perioden kom gæsterne foran med to, da David Madsen fik pucken ind bag George Sørensen. Målet opstod efter et par glimrende pasninger som fangede den nordjyske defensiv, og hvor Madsen i tomt mål kunne gøre det til 0-2, hvilket også var stillingen ved pausen.

Aalborg anden periode i powerplay, og her slog hjemmeholdet til efter blot 40 sekunders spil. Fra blå linje sendte Eric Gotz et skud på mål, som Joonas Niemelä flot styrede ind bag Matthias Petterson til 1-2.

SønderjyskE var knivskarpe i omstillingerne denne eftermiddag, og halvvejs inde i opgøret, slog de til igen. En lang pasning fra Rasmus Lyø gav plads til Gabriel Desjardins, der med et hårdt skud fandt netmaskerne ved den nærmeste stolpe til 1-3.

Aalborg havde pucken mere efter SønderjyskE's tredje scoring, dog uden de helt store chancer. 

I den anden ende var gæsterne farlige, når de kom ind i zonen, var det farligt. Alexander Wiklund ramte blandt andet stolpen, og med under et minut igen blev det til pausestillingen 1-4, da William Pelletier udnyttede en tre mod to-situation.

SønderjyskE kom bedst ud til tredje periode og kom frem til flere gode muligheder i de første seks minutter. Først da Desjardins kom alene igennem, og senere, da Jonas Borring fik en hundrede procents chance i undertal. George Sørensen fandt to klasseredninger frem.

Med ti minutter igen reducerede Joonas Niemelä til 2-4. Målet opstod efter en afslutning fra Lasse Bo Knudsen, som den finske angriber var først over, og flot fik sendt ind bag Petterson med en smart dribling.

Selvom det var tæt på 3-4 ved en styring kort efter, så kom Aalborg aldrig tættere på i aften, og i overtal slog gæsterne til og afgjorde kampen til 2-5. Målet blev scoret af Alexander Wiklund tæt under mål og dermed synes sønderjyderne på rette vej før Metal Final4 i den kommende uge. 


Henriksen, og ny skrækperiode, slukkede lyset for White Hawks Skarp første periode sikrede Odense sejren i topkamp