Den fik premiere i 2018, fordi Jyske Bank Boxen skulle afprøves før VM i 2018, hvor der også skulle spilles i den herningensiske arena.
Det er naturligvis Metal Final4 vi taler om, og den turnering er i den grad blevet en succes med fulde huse til de afgørende kampe om dansk ishockeys "lille titel", der har fået ganske stor betydning.
Det har altid været kutyme, at kvalifikationen til Metal Final4 afgøres efter at ligaens mandskaber har mødt hinanden to gange. Men hvor mange point skal der egentlig til, før man kvalificerer sig til "slutrunden". Vi har kigget på de seks stillinger ved "kvalifikationsknækket" og de ser således ud. Med fed det hold, der endte med at vinde titlen - i parentes gennemsnittet for kvalifikation.
2017/18 - 20 kampe
Herning 44 point (2,2)
Odense 39 point (1,95)
Rungsted 38 point (1,9)
Aalborg 36 point (1,8)
2018/19 - 18 kampe
Rungsted 44 point (2,44)
SønderjyskE 37 point (2,06)
Aalborg 36 point (2,0)
Frederikshavn 36 point (2,0)
2019/20 - 16 kampe
Aalborg 37 point (2,31)
Rungsted 30 point (1,88)
Frederikshavn 28 point (1,75)
Herlev 25 point (1,56)
2020/21 - 16 kampe
Rungsted 38,5 point (2,41)
Aalborg 33 point (2,07)
Esbjerg 32,5 point (2,03)
SønderjyskE 26 point (1,63)
2021/22 - 16 kampe
Frederikshavn 34 point (2,13)
Aalborg 32 point (2,0)
Herning 32 point (2,0)
SønderjyskE 30 point (1,88)
2022/23 - 16 kampe
Herning 38 point (2,38)
Aalborg 33 point (2,07)
SønderjyskE 33 point (2,07)
Odense 28 point (1,75)
Hvilke konklusioner kan vi så drage?
- I 16-kampes-sæsonerne har alt fra 25 point til 30 point været kravet for en fjerdeplads.
- Det er ikke nødvendigvis en fordel at være etter ved "knækket". Etteren har vundet to gange, toeren en enkelt gang, treeren en gang og nummer fire faktisk to gange. Så kniber man sig med på en fjerdeplads, er det slet ikke så tosset endda.
- Hvor højt skal pointsnittet være før man kommer med? De seks fjerdepladser har i alt hentet 171 point i 102 kampe. Der skal altså gennemsnitligt 1,74 point til for at sikre sig en fjerdeplads.
- Det betyder igen, at der skal 27,84 point - eller 28 point, hvis man runder op - til for at sikre sig en Metal Final4-billet. Hvis altså gennemsnittet kan være en succesindikator.
Stillingen er lige nu i Metal Ligaen:
Aalborg 17 point/6 kampe (2,83)
Odense 17 point/7 kampe (2,43)
Esbjerg 12 point/7 kampe (1,71)
Rungsted 10 point/7 kampe (1,43)
Herning 9 point/8 kampe (1,13)
SønderjyskE 8 point/6 kampe (1,33)
Rødovre 8 point/6 kampe (1,33)
Herlev 8 point/7 kampe (1,14)
Frederikshavn 1 point/7 kampe (0,14)
Vi er lige ved at nå halvvejs i "Metal Final4-grundspillet", og Aalborg og Odense har altså fast kurs mod deltagelse. I øvrigt har Aalborg som det eneste hold været med i alle seks Metal Final4-slutrunder. Esbjerg er tæt på kvoten med 1,71, men derfra er der et godt stykke til de 1,74 point i snit. Et godt "run" kan således være med til at sikre deltagelsen.
Mindre end 1,74 kan også gøre det. Herlev kom i 2019/20 ind i feltet med blot 1,55 point i snit, så måske kan det lade sig gøre med 25-26 point.