Jeg var så heldig at være i Frederikshavn tirsdag aften for at kommentere kampen mellem hjemmeholdet og Esbjerg Energy. Som forventet en tæt match, og det var vel næsten efter bogen, at kampen ville ende uafgjort efter ordinær spilletid.
Frederikshavn tog som bekendt bonuspointet.
Men på en aften, hvor de to hold spillede nogenlunde lige op - set over 60 minutter - var det alligevel Esbjerg jeg hæftede mig ved.
Vestjyderne har rigtig mange talentfulde spillere på holdet.
Toppen af danskerstammen med Krogsgaard, Larsen, Kjær, Schultz og Niklas Andersen er på papiret uhyre stærk, og der ligger adskillige danske landskampe og endnu mere klubrutine hos de fem nævnte spillere. Læg dertil den skadede Lucas Andersen, der også har landsholdserfaring og er en notorisk pointmager uanset, hvor han spiller.
Læg dertil en række ganske fornuftige og rutinerede danskere i andet geled - lige under "stjernerne" - og en udenlandsk besætning, der på papiret er nogenlunde fornuftig - ikke strålende - med foreløbig spids i Miku Ronkainen som den, der kunne ligne den store individualist. Jeg tror, han bliver en af ligaens mest målfarlige spillere.
Et lige nu fuldtalligt Esbjerg-hold ser med andre ord ikke så dårligt ud endda. Det vil jeg stadig vove at påstå.
Hvad der slog mig mest tirsdag aften i Frederikshavn var dog, at Esbjerg-spillerne syntes at mangle noget gnist og temperament. Der var ikke meget "crunch" over Energys ageren mod et hjemmehold, der virkede lige en tand mere tændt end gæsterne.
Lige nu har Esbjerg seks udlændingekort i brug: Tre finner og tre canadiere. Med Tadeas Galanskys nylige afsked er der ingen tvivl om, at man søger efter en ny makker til Henriksen i målet. Det bliver for anstrengende for ham at stå en hel sæson uden makker.
Derefter er der to pladser tilbage (hvis det passer med økonomi/lønloft mm.). For mig er der ingen tvivl om, hvad der må være første parameter, når Esbjerg-ledelsen scouter løs efter eventuelle nye emner.
Det skal være to spillere med humør, temperament og fysik. Spillere, der på gode dage er inde for at prikke til modstanderen og samtidig er i stand til at producere point.
Som for eksempel Josh Winquist, der var den centrale figur på sølvholdet fra 2023/24. Han var et kraftværk, der var helt oppe og drille sine direkte modspillere, samtidig med at han behandlede pucken uhyre klogt.
Det samme var Jeff King i sine bedste sæsoner i Esbjerg (som ikke var den sidste). En spiller med karakter, der turde udfordre med pucken, verbalt og fysisk.
Esbjerg Energy bør handle nu, for holdet har lige nu brug for en eller to spillere, der kan træde i karakter, være kraftværker og hive de øvrige spilleres temperament to gear op.
For mig at se er der simpelthen så meget uforløst potentiale i Energy-holdet, der stadig kan forløses med et par rigtige træk i kulissen i det vestjyske.
Metal Liga-bloggen er udtryk for Metalligaen.dk-redaktør Michael Søvsøs personlige holdning.