To af de mere fremtrædende imports i Metal Ligaen i den forgangne sæson spiller begge videre andetsteds i den kommende sæson.
Det gælder Rungsteds farlige angriber - og arbejdsmand - Marco Roy - der i den kommende sæson tørner ud for den slovakiske klub Dukla Michalovce, der i sidste sæson blev nummer ni i grundspillet og tabte i "pre-playoffs".
Så der bliver noget at arbejde med for Marco Roy, der gjorde en rigtig god figur i Rungsted i sidste sæson.
Det samme gjorde Simon Lafrance i perioder i Herning, men slog måske ikke helt til, da det for alvor gjaldt i slutspillet.
Han kommer til den franske storklub Rouen, der havde en skuffende sæson i fjor, hvor det efter en fjerdeplads i grundspillet blev til et nederlag på 3-4 i kampe mod Amiens i kvartfinalen.
Også Lafrance får altså en god mulighed for at rykke sin nye klub en tand videre i hierarkiet.
Marc-Oliver Roy lavede 57 point i 58 kampe for Rungsted i sidste sæson, mens Simon Lafrance lavede 48 point i 58 kampe for Herning.