Der er som bekendt indført restriktioner, der nu rammer 69 kommuner rundt omkring i Danmark.
Professionel sport fortsætter stadig, men nu er det blot i tre Metal Liga-arenaer, at der lovligt kan sluses 375 tilskuere ind.
Det er i Esbjerg, Vojens og Frederikshavn. I de andre seks arenaer er der således ikke tilskuere inde frem til den 3. januar, hvor restriktionerne igen tages op til overvejelse. -
Vi har stor respekt for situationen og de stigende smittetal og derfor er der ingen tilskuere i morgen til kampene i Rungsted, Herning og Herlev, og heller ikke søndag i Aalborg. -
Men Metal Ligaen fortsætter driften og vi håber, at de øgede restriktioner og vaccinen betyder, at vi stille og roligt kan åbne op for lidt flere tilskuere efter nytår. Men igen - alt er sagt i den yderste respekt for smitten og situationen i samfundet, siger Kim Pedersen, Ligachef for Metal Ligaen.