Vi har igen spurgt vores fanpanel om meninger, vurderinger og andet godt - her status for den første del af sæsonen. Vickie Maria Dam Gripping vurderer SønderjyskE

Hvordan vurderer du - kort og godt - dit holds indsats op til landsholdsbreaket?

Sæsonen har indtil nu været ret svingende, der har været rigtig godt spil og mindre godt spil. Det sluttede desværre med tre nederlag, som gjorde at Final 4 glippede. Men nu er vi klar til Continental Cup på hjemmebane og heldigvis er stillingen forholdsvis tæt i ligaen, så man kan hurtigt kravle et par pladser opad.

Hvad har været det bedste element på dit hold hidtil?

Uden tvivl Mike Little. Han må absolut kandidere til ligaens bedste back. Han sætter sjældent en skøjte forkert, og så har han bare et kæmpe overblik og skaber en enorm ro på isen.

Hvad har været det ringeste element på dit hold hidtil?

At holdet nogle gange ikke formår at holde koncentrationen i en hel kamp.

Hvilken ishockeyoplevelse har været den bedste for dig hidtil i sæsonen?

Med lyseblåt blod i årerne er der ikke meget, der kan måle sig med sejrene over Esbjerg. Men vil også fremhæve det arrangement, som Sønderjyske Ishockey Support havde arrangeret til kampen mod Rungsted, nemlig "Toss a Bear", hvor der røg rigtig mange bamser på isen til fordel for børnene på sygehusene i Kolding og Aabenraa.

Hvad har overrasket dig mest (hele ligaen) hidtil i sæsonen?

Blue Fox Herning, det lå ikke i kortene inden sæsonen, at de skulle ligge og rode i bunden af ligaen. Det ser dog ud som om, at de nu har fået vendt skuden.

Hvem har været den bedste individualist i ligaen hidtil i sæsonen?

Det må være Thomas Spelling. Det ser ud som om, at #53 har fundet tilbage til fordoms styrke.


Metal Ligaens fanpanel: Steffen Frank har vist den sønderjyske vej Billeder fra Kim Staals afskedaften (3)