Mange brugere oplevede fredag aften, at signalet fra de to semifinaler i sidste periode var ustabilt.

Det er vi meget kede af, og vi beklager over for de kunder, der har haft en dårlig oplevelse.

At dømme efter den foreløbige analyse startede problemerne i 3. periode, hvor billederne begyndte at ”hakke”. Det lykkedes os desværre ikke at finde fejlen til stor ærgrelse for os på metalligaen.tv og forståeligt nok til stor skuffelse for vores kunder.

Vi er ved at undersøge, hvordan det kunne ske. Om det skyldes serverproblemer eller om vores platform er blevet ramt af et nedbrud. Det kan være noget tredje eller fjerde. Uanset hvad er det ikke godt nok, og vi undskylder over for alle, der blev ramt. Det må ikke ske – og slet ikke på denne store aften.

Vi beklager ulejligheden.

Vi kommer til at arbejde hver eneste time fra nu af og frem mod kampene søndag for at sikre, at fejlen ikke gentager sig.

Venlig hilsen,
Metalligaen.tv


SønderjyskE tog seriens første udesejr med 4-2 GOALSHOW: SE MÅLENE fra Herning-SønderjyskE