Rødovres støtteordning kaster flere penge ind som hjælp til Mighty Bulls

I Rødovre er ishockey lig med tradition, og Rødovre Kommune er traditionelt også en stærk partner for Mighty Bulls. I denne sæson har Vestegns-klubben allerede givet 230.000 kroner plus en kvartfinalebonus på 60.000 kroner.

Og for nylig valgte Team Rødovre at udbetale en semifinalebonus på yderligere 60.000,-.

- Mighty Bulls har aldrig fået chancen for at spille sig i top 4 og der er en masse ’hvis og hvis’ i spil på dette tidspunkt. Vi ved godt, de ikke var favoritter i kvartfinalen, men det er i princippet underordnet, for der er jo ikke noget resultat,” siger formand for Team Rødovre, Erik Nielsen på vegne af Team Rødovre til Rødovre Lokal Nyt.

- Fakta er, at Mighty Bulls ikke har fået muligheden og da de samtidig er under et økonomisk pres, fordi mindst to slutspilskampe er taget fra dem og de har spillet et par hjemmekampe uden tilskuere, har vi valgt at give dem bonuspengene på 60.000 kroner, lyder begrundelsen.

Rødovre Mighty Bulls har ovenikøbet solgt 2500 af de såkaldte spøgelsesbilletter og er på den måde kommet godt i gang med den redningsaktion, der skal hjælpe klubben igennem til start i Metal Ligaen efter sommerferien. 

 


VIDEO: Mitchell opfordrer til at støtte Bulldogs og fynsk ishockey STATUS - RUNGSTED - en 50-50 kvartfinale var i vente, rutinerede kræfter sikret