Rødovre Mighty Bulls præsenterer forlængelsen med Bergmann således:
Vi er stolte af at kunne fortælle at Mikey Bergmann forlænger sin kontrakt et år med Rødovre Mighty Bulls. Mikey fik sin debut på eliteholdet i foråret 2024 og i seneste sæson viste han sin hurtighed og kreativitet i den offensive zone.
Mikey fik leveret tre mål og seks assister i sin første fulde sæson og der skal i den kommende sæson tages nye skridt i hans udvikling.
Cheftræner Ville Hämäläinen:
- Mikey er en ung spiller med meget potentiale. Han er skøjtestærk og teknisk dygtig. Jeg er sikker på at han næste sæson vil tage de næste skridt i hans udvikling. Jeg er meget glad for at have ham som en del af holdet.
Mikey Bergmann siger selv:
- Jeg er meget taknemlig for at kunne få lov til at spille endnu en sæson i Rødovre og fortsætte min udvikling. Jeg ser meget frem til den kommende sæson og glæder mig til at spille foran alle vores fans i Holger Danske Arena igen.