Herning-kaptajnen kan ånde lettet op

Der var forskrækkelse i Herning fredag aften, da Morten Poulsen måtte udgå med en skade i kampen mod Esbjerg. Det så ikke godt ud, og Poulsen var heller ikke på plads i aftes på isen, da Herning bankede Odense 10-3.

Her var han erstattet af Joachim Linnet - faktisk på glimrende vis. Men Herning-fans og træner Garth Murray kan nu ånde lettet op.

Morten Poulsen er blevet undersøgt og siger til Sportherning.dk, at det nærmere er et spørgsmål om dage end om uger, før han er klar igen.

- Jeg er særdeles optimistisk. Jeg tror snarere, det er dage end uger - eller måneder som man måske også kunne frygte med sådan et styrt. - Det er lidt begge knæ og faktisk hele underkroppen, der er øm. Heldigvis gik det lidt ud over meget i stedet for meget ud over lidt, siger Morten Poulsen til Sportherning.dk.


O'Leary fyret, Førster tager over i Odense OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Frederikshavn White Hawks