Nicklas Heinerö skal i den kommende sæson spille med nummer 16 på ryggen i Rungsted Seier Capital, hvor han præsenteres således.
Nicklas Heinerö har i de seneste to sæsoner været i Herlev, hvor han lavede 36 point i 33 kampe over to sæsoner.
Sportschef Joachim Holten Møller udtaler:
- Vi er glade for at kunne tiltrække en spiller som Nicklas til Rungsted. Med mere end ét point i gennemsnit pr. kamp har han i to sæsoner markeret sig som en af ligaens mest offensive profiler.
- Med sin erfaring og høje spilintelligens forventes han at bidrage både som afslutter og playmaker i vores offensiv.
- Vi er glade for, at Nicklas har valgt Rungsted som sit næste skridt, og ser frem til at få ham integreret i truppen op til den kommende sæson."
Nicklas Heinerö udtaler:
- Jeg er meget glad for muligheden for at repræsentere Rungsted Seier Capital i den kommende sæson. Efter at have spillet i Danmark de sidste to år, føler jeg mig godt hjemme i ligaen og i den hockey, der bliver spillet her.
- Desværre er det, af forskellige årsager, ikke blevet til så meget spilletid, som jeg havde ønsket i den periode. Men jeg er nu mere motiveret end nogensinde, for at levere en rigtig god sæson sammen med holdet.