Angriberen er klar til at starte på en frisk i den kommende sæson hos vestjyderne

Niklas Andersens forlængelse præsenteres således af Esbjerg Energy: 

- Igen er vi stolte af og glade for at kunne præsentere en spiller, som vi forventer vil hjælpe og bære holdet endnu et år hos os. Niklas har masser af erfaring, men han er stadig – efter min mening – en ung spiller. Jeg ser virkelig frem til at arbejde med ham, og jeg er sikker på, at han vil hjælpe os med at vinde mange kampe i denne sæson," udtaler cheftræner Markus Åkerblom fra Esbjerg Energy.

Den 180 cm høje forward er født og opvokset i Esbjerg, men har – ud over Esbjerg Energy – repræsenteret de amerikanske Spokane Chiefs i den store juniorliga WHL.

Desuden spillede Niklas Andersen i den tyske DEL-liga fra 2020 til 2024, hvor han repræsenterede Fischtown Pinguins og Augsburger Panthers.

- Jeg vil gerne vinde. Det var også målet for både organisationen, holdet og mig sidste år, men det lykkedes vi ikke med. Nu starter vi på en frisk med to nye folk i trænerteamet: Markus Åkerblom og assistent Sami Lehtinen. Jeg er sikker på, at de har masser af nye idéer, som kan hjælpe holdet," forklarer Niklas Andersen.

- Det er mit indtryk, at mange fra sidste sæsons trup vender tilbage til Esbjerg. Jeg ved, at alle ønsker at bidrage til, at tingene bliver bedre. Vi skal spille sammen som et hold, så jeg glæder mig til at se, hvad den nye sæson bringer."

Niklas Andersen har spillet fire sæsoner og i alt 189 kampe i den bedste tyske række, DEL. Her har vestjyden scoret 41 gange og er noteret for i alt 83 point.

330 gange har Andersen repræsenteret Esbjerg Energy i Metal Ligaen. Her har han scoret 69 mål og er noteret for i alt 161 point. Samtidig har Niklas Andersen repræsenteret Danmark ved tre slutrunder.

- Jeg ønsker at møde op til træning og kamp hver eneste dag, levere et godt arbejde og udvikle mig til en bedre spiller. Man bliver aldrig 100 procent komplet, så der vil altid være ting, jeg kan forbedre. Jeg ønsker at hjælpe holdet mest muligt."

- Jeg kan ikke pege på enkelte ting, jeg skal forbedre. Nogle mener, at jeg skyder godt, men selvfølgelig kan mit skud blive bedre. Der skal også arbejdes på nye ting. Man kunne for eksempel mene, at min defensiv skal forbedres. Det er også et skridt på vejen mod at blive mere komplet som ishockeyspiller," slutter Niklas Andersen.


Aalborg Pirates henter højrefattet og produktiv amerikansk back Blue Fox henter skarp canadisk wing