-Nu er han jo i lokalet, så jeg må hellere tale pænt om ham.

Ordene stammer fra SønderjyskE kaptajn Villiam Haag, da han til dagens Media Day blev spurgt ind til, hvordan Anders Førster er som cheftræner.

Det hele var venskabeligt ment, og det var eftermiddagen i Aalborg Pirates VIP Lounge præget af, da repræsentanter fra de fire deltagere i Metal Final4, SønderjyskE, Herning, Rungsted og Aalborg mødtes til det altid hyggelige arrangement.

Det hele var under kyndig ledelse af Søren Kaster, der i det timelange pressemøde havde kaptajner, trænere, direktører og sportschefer i stolen. Derudover var der velkomst ved Danmarks Ishockey Unions formand Henrik Bach Nielsen, og fra Dansk Metal var det René Nielsen, der roste samarbejdet med DIU.

En eftermiddag med høflighedsfraser fra alle fire hold, men alle ved, at fra i morgen klokken 16:00, er det slut med venligheden. Så står det første trofæ i denne sæson på spil, og fælles for alle hold, har de vundet Metal Final4 én gang, mens det har været afholdt i Aalborg.

Det er sjette gang Aalborg er vært, og alle roste Lars Laursen og Pirates organisationen, for nogle unikke arrangementer gennem årene.

-Vi kiggede bare hen på Lars, og så var Aalborg vært igen, sagde SønderjyskE direktør Klaus Rasmussen.

Det hele begynder i morgen eftermiddag, hvor fans fra Vojens, Herning og Hørsholm vil valfarte til Aalborg. Masser af fans fra hjemmeholdet byder velkommen, og som René Nielsen fra Dansk Metal så flot udtalte.

-Ishockeyfans kan skabe en fest, og stå side om side i fanzonen, uden der bliver ballade. Det er også en af grundene til, at vi i Dansk Metal er stolte af det her samarbejde med dansk ishockey.

SønderjyskE møder Herning klokken 16:00. Tre en halv time senere, klokken 19:30, er der med garanti fyldt op i Sparekassen Danmark Isarena, når Aalborg møder Rungsted.

God (hockey)fest.


OPTAKT: SønderjyskE-Herning Blue Fox Mattias Pettersson er "Metal Final4"-målmand for SønderjyskE