To ishockeyfester med de danske løver venter på publikum

Når herrernes A-landshold løber på isen i Rungsted og Rødovre 10. og 11. februar mod Frankrig fredag aften (i Rungsted) og mod enten Norge eller Østrig dagen efter i Rødovre sættes alle sejl ind for at levere et par regulære ishockeyfester. 

Både Rødovre og Rungsted lover at der bliver masser af larm og fest omkring kampene, hvor tre A-nationer sørger for kvalitetsmodstand. 

Danmark-Frankrig (Rungsted) og Norge-Østrig (Rødovre) er konstellationerne på førstedagen, mens Danmark spiller i Rødovre i finalen eller bronzekampen i turneringen. Den omvendt kamp spilles i Rungsted. 

Billetterne er nu sat til salg og du kan sikre dig adgangstegn lige her: 

- Efter den flotte præstation ved VM og en ret skarp indledning på den her sæson ved Deutschland Cup tidligere på sæsonen, glæder vi os til endelig at præsentere Heinz Ehlers’ mandskab på hjemmebane igen. I sidste sæson havde vi en række store ishockeyfester rundt omkring landskampene, og vi har i den grad intentioner om at gøre det igen, siger kommerciel chef i Danmarks Ishockey Union, Thomas Bjuring.

- Vi kommer til at præsentere et meget stærkt dansk landshold med spillere af høj kaliber. Vi har set en Metal Liga på et tårnhøjt spillemæssigt niveau i denne sæson, ligesom vores mange klassespillere ude i Europa altid glæder sig til at komme hjem for at repræsentere løvetrøjen. Vi har hentet attraktive og traditionsrige ishockeynationer ind, og de øvrige deltagere er alle A-nationer i den kommende VM-sæson.

- Vi glæder os til at præsentere fire kanonkampe med Danmarks to matcher i centrum. Vi lover, at indpakningen bliver den helt rigtige – både for vores trofaste fans og VIP-gæsterne i Rungsted og Rødovre, lyder det fra Thomas Bjuring.

Billetterne er nu sat til salg og du kan sikre dig adgangstegn lige her: 


FIRE SPILLEDAGES KARANTÆNE til Gorm Topholt, Odense Bulldogs VIDEO: Ny Rungsted-træner vil sætte skik på defensiven