Så begynder vi at tælle ned mod endnu en stor VM-opgave. I aften gælder det en kamp mod Schweiz, som Danmark gennem historien har haft store problemer med.
Kun en enkelt gang i fem forsøg har Danmark snuppet et VM-point mod Schweiz, der i alt har vundet 27 ud af 29 kampe (inklusive overtid) over de rød-hvide ishockeyløver. I går vandt schweizerne overbevisende med 5-2 over Tjekkiet i VM-premieren.
Når det er sagt, så viste gårsdagens kamp mod Sverige, at Danmark ikke behøver gemme sig for nogen modstander. Nok venter der et sammenspillet og taktisk stærkt indstillet schweizisk hold, der om nogen efterhånden er rigtig tæt på de helt store nationer, men kan Danmark spille med samme disciplin og skarphed som lørdag eftermiddag mod svenskerne, er intet umuligt. Og tænk, hvis de rød-hvide kan fuldende weekenden med nye point på kontoen?
TV2 SPORT SENDER ISHOCKEY HELE DAGEN med start 11:15. Der er studie før Danmark-Schweiz klokken 18:45. Husk at se med!