Philip Alftberg kommer fra Vita Hästen og Allsvenskan til Herlev

Herlev Eagles bygger op til den kommende sæson.

Det bliver i dag med den første nye importspiller i form af svenske Philip Alftberg, der har skrevet en etårig kontrakt med ørnene.

Svenskeren har tidligere spillet på højeste juniorniveau i Sverige, inden han spillede fire sæsoner på St. Lawrence University i den amerikanske college-liga NCAA.

- Philip har ligeledes været med på diverse ungdomslandshold og en spiller vi forventer os rigtig meget af i Herlev Eagles, lyder det på Herleveagles.dk.

Philip Alftberg spillede i sidste sæson 51 kampe for Vita Hästen i Allsvenskan med to point til følge og -16 i plus/minus-rating.

Ikke vilde tal, men Herlev har altså tidligere trukket svenske spillere til Danmark med stigende produktion til følge. 

 


Bronzekampene er på plads - sådan afgøres den "lille finale" VIDEO: Højdepunkter fra Esbjerg-Rungsted