Svenskeren er færdig på Fyn med øjeblikkelig virkning

Odense Bulldogs og den svenske back Kevin Karlsson "siger farvel til hinanden". Det skriver fynboerne i en pressemeddelelse, der lyder således:

- Efter fire måneder i Odense Bulldogs har klubben besluttet at ophæve samarbejdet med Kevin Karlsson med øjeblikkelig virkning. Forløbet blev aldrig det rette match, og parterne er derfor blevet enige om at gå hver til sit. Odense Bulldogs takker Kevin for hans indsats i klubben og ønsker ham det bedste i den videre karriere.

Kevin Karlsson nåede at spille 14 Metal Liga-kampe for Odense Bulldogs med syv point til følge.

I Champions Hockey League nåede han fire point i fem kampe i fynboernes flotte "europæiske run". 


Metal Final4: Om 48 timer begynder billetsalget for Unlimited-kunder! Esbjerg henter fransk-canadisk back som forstærkning