Odense Bulldogs-SønderjyskE 4-3 (0-1,3-2,0-0) 1-0 Der var underholdning og dramatik for alle pengene i Spar Nord Arena til tirsdagens kamp mellem Odense Bulldogs og SønderjyskE, som bød på masser af mål og intensitet. Selvom Sønderjyske havde flest chancer, var det Odenses nye lettiske spiller Gunars Skvorcovs, som blev matchvinder i overtid.
Det var det sønderjyske tophold, som satte sig på kampen i første periode, hvor de havde stort held med at sætte et højt pres i Odenses zone og ofte kom med stor fart igennem midt zonen til fine chancer. En af disse kom efter godt to minutter, da Mathias Borring Hansen fik en friløber, men Samu Perhonen fik reddet med benskinnen.
Odense var presset langt tilbage i banen og efter flere store chancer til gæsterne, hvor Rasmus Lyø blandt andet ramte stolpen, fik Sønderjyske endelig hul på bylden. Gæsterne kom igen ind i hjemmeholdet zone med masser af fart, og med en smuk tværpasning af Boring Hansen, behøvede Martin Eskildsen blot sætte sin stav på pucken for at sende gæsterne fortjent i front.
Det var ikke meget de fynske værter kom til i perioden, men kort efter scoringen var Nicolai Weichel tæt på at udligne, da han fik pladsen til et frit skud på mål. Desværre for hjemmeholdet overplacerede han sin afslutning.
Sønderjyske forsatte sit overtag, og burde nok være gået til pause med en tomålsføring, da Mads Eller og Brendan Harms fik en to mod en chance med tre sekunder igen, men Harms sendte pucken lige over mål.
Målrig anden periode
Efter en skidt første periode, kom Odense anderledes optændt ud til anden periode, og allerede efter blot 14 sekunders spil fik Topi Piipponen udlignede. Efter en hurtig vending i spillet af Radek Cip, fik den finske forward masser af plads til at trække ind i Sønderjyskes zone, og med et flot håndled sendte han pucken op i det fjerneste målhjørne.
En drømmestart på anden periode for hjemmeholdet, som skulle blive endnu bedre få minutter senere. Efter et langt angreb fra Odense med flere chancer og skud på mål, fik Odense debutant Gunars Skvorcovs sendt pucken ind foran mål til Oliver True, som tålmodigt og uselvisk sendte pucken videre til Lukas Bach Nielsen, som i tomt mål kunne score til 2-1.
Den eksplosive start forsatte og Rasmus Simonsen var tæt på at gøre det til 3-1 blot 30 sekunder senere, men en vigtig redning fra Nikolaj Henriksen forhindrede en scoring. En stor afbrænder af Simonsen, som skulle blev dyrebar for Odense, da Sønderjyske minuttet senere fik udlignet.
Efter et langt angreb fra Sønderjyske med flere chancer, lavede Radek Cip en stor fejl og smed pucken væk i egen zone. Dette gav Brendan Harms chancen foran mål, og det udnyttede den tilbagevendte Sønderjyske spiller til en hurtig udligning.
Med en stilling på 2-2 blev spillet mere fysisk, og kampens intensitet blev skruet i vejret. Begge hold forsøget at sætte sig i respekt og få sat sig på kampen, hvilket betød at mængden af chancer for en stund blev mindre. Dette blev dog ændret da Odense blev fanget med tre spillere højt i banen og Sønderjyske slog kontra. Dog var Perhonen klar med gribehandsken og fik afværgede situationen.
En stor redning fra Samu Perhonen, som blev endnu større da Odense på den efterfølgende faceoff kørte deres egen kontra. Med god fart fik Lukas Bach Nielsen kørt pucken rundt om Nikolaj Henriksens mål og sendt pucken tilbage i banen, hvor tilbagevendte Martin Larsen fik sendt et skud mod mål. Skuddet ramte Rasmus Simonsen foran mål og stryg op i målhjørnet til en ny fynsk føring.
Målene og underholdningen ville god ingen ende tage i anden periode, og 80 sekunder efter Simonsens føringsmål fik Mike Little bragt balance i regnskabet. Med et skud fra blå linje som gik gennem venner og fjender fik Little sendt pucken op i nettaget bag Perhonen, som aldrig så pucken før hans vandflaske blev sendt op imod loftet i Spar Nord Arena.
Overraskende nok så var der ikke flere scoringer i anden periode, og dermed gik begge hold ind til tredje periode med stillingen 3-3.
Debutanten afgjorde kampen
Tredje periode sad Sønderjyske på, og Odense blev ligesom i første periode sat under et voldsomt pres. Sønderjyske vandt stort set alle nærkampe, og fik sendt flere kvalificerede afslutninger afsted mod Samu Perhonens mål.
Især Steffen Frank havde en gylden chance i starten af perioden, hvor han kom først over en retur, som har dog sendte forbi mål. Det samme skete for Matt Salhany på en lignede chance, med ti minutter igen.
Ind ville pucken dog ikke, og takket være en storspillende Samu Perhonen i målet og en stærk defensiv, fik fynboerne holdt stand og sendt kampen i overtid. Her var Topi Piipponen den helt store spiller, da han først fremtvang en udvisning til Cam Brown med 1 minut igen og senere i samme powerplay, fik igen sendte en puck ind i slottet. Her stod Gunars Skvorcovs umarkerede, og kunne krone en fremragende debut med et sejrsmål foran de mange fynske fans i Spar Nord Arena.