Sportschef Benjaminsen afventer situationen, siger han til Fyens Stiftstidende

Odense Bulldogs har for øjeblikket - inklusive Dale Mitchell - offentliggjort otte spillere på kontrakt, og mon ikke der ligger en lille håndfuld ekstra kontrakter og venter på at komme ud til offentligheden i den fynske skrivebordsskuffe hos sportschef Henrik Benjaminsen.

I hvert fald siger han til Fyens Stiftstidende, at danskerstammen hos fynboerne er på plads til den kommende sæson. 

- Vi har dem, vi skal bruge af danske spillere. Import-spillerne gør vi ikke så meget ved lige nu, fordi vi har en idé om, at priserne falder, og at der vil være et stort udbud, siger han.

I forhold til importspillerne afventer han, hvornår sæsonen igen kan gå i gang: 

- Hvis vi først skal spille kampe til oktober, giver det ikke mening at betale løn til import-spillere fra august. Så vi lurepasser og finder dem, vi skal bruge, når vi går i gang, siger Benjaminsen til Fyens Stiftstidende.

Odense har indtil nu offentliggjort tre backer: Mathias Max Rasmussen, Michael Eskesen og Martin Larsen, mens Dale Mitchell og de fire danske forwards Lukas Lundvald, Rasmus Simonsen, Oliver True og Sebastian Ehlers også er i hus. 


Heinz Ehlers: U25-landshold kan være på vej for hjemlige spillere Champions Hockey League: Hviderusland får ekstra deltager, Slovakiet ikke med