Amerikaneren har spillet så godt, at Bulldogs er lune på at fortsætte samarbejdet

Det er måske for meget sagt, at Jack Walker var en fiasko, da han var i Danmark for første gang i sidste sæson. Men i 15 grundspilskampe leverede han kun to point i 15 kampe for Aalborg. 

I denne sæson har det været fuldstændig anderledes i Odense, hvor Walker har levet hele 16 point i 11 kampe og dermed mere end har levet op til forventningerne. 

Derfor vil Odense gerne forlænge med Jack Walker til den kommende sæson, siger sportschef Henrik Benjaminsen til Fyens Stifstidende.

Derimod synes det at være mere tvivlsomt, hvorvidt den anden amerikaner, der blev hentet til Odense i midten af sæsonen, Sam Povorozniouk, vender tilbage. Han nåede ellers også at gøre et rigtig fint indtryk, men blev skadet efter tre kampe.

- Vi holder kontakten med ham, men vi ved ikke, hvornår han bliver klar. Jeg tror ikke, at han vender tilbage til os, fortæller sportschefen til Fyens Stiftstidende.

Odense har foreløbig seks spillere på kontrakt til den kommende sæson: Martin Larsen, Oliver True, Rasmus Simonsen, Mathias Max Rasmussen, Michael Eskesen og Sebastian Ehlers. 


15 SKARPE SKUD: Billeder fra Odense-Herning 15 SKARPE SKUD: Billeder fra Herlev-Esbjerg