Ny test for fynboerne i eftermiddag

Hårdt program for Odense, der i går vandt 5-4 over Halmstad Hammers.

Fynboerne noterede sig fem forskellige målscorere, og mon ikke den sportslige ledelse i går glædede sig over, at det var fem af de nye spillere, der kom på scoringslisten. 

I dag møder Odense Troja-Ljungby, der ligesom Halmstad spiller i Hockeyettan, Sveriges tredjebedste række. Men Troja-Ljungby er en klub, der er gearet til Allsvenskan, og helt sikkert satser på oprykning, når turneringen går i gang. 

Men nåleøjet er tyndt, for blot et enkelt af 40 hold rykker op.

Troja-Ljungby har en enkelt meget kendt aktør - set med Metal Liga-øjne - og ham skal Odense helt sikkert passe på.

Matias Persson er nemlig skiftet fra Rungsted og superteknikeren endte med at stå som en af de bedste udlændinge, der nogensinde har været i Rungsted - og han kommer også til at rangere højt på "den evige liste" over udlændinge i dansk ishockey.

Nu er Persson blevet 38 år og har fået det civile liv til at passe, så han kan fortsætte karrieren lidt endnu. 

Kampstart klokken 15 i Ljungby. 


Lyskeskade spolerer sæsonstarten for Julian Jakobsen Testmatch: Rødovre-bussen ruller videre til Vojens