Smal sejr til fynboerne i den første kamp i Sverige

Som ventet blev det ikke nemt for Odense Bulldogs, selv om Halmstad Hammers spiller i den tredjebedste svenske række, Hockeyettan. 

I kampen i Ljungby her til aften vandt fynboerne 5-4 over Halmstad.

Odense spillede ifølge direktør Ole Nielsen, der overværede kampen, en dårlig første periode, hvor Halmstad var foran 2-1.

- Men vi spillede os gevaldigt op i de sidste to perioder, konstaterer Ole Nielsen. 

Frederik Søgaard stod på mål for fynboerne, der afgjorde kampen med et par minutter igen. 

Målscorere for Odense var Kimi Koivisto, Jonathan Brinkman, Harijs Brants, Jakob Heljemo og Tommy Muck. 

I morgen møder Bulldogs Troja-Ljungby som formentlig er en tand stærkere end Halmstad. Kampen spilles klokken 15. 

 

 


VETERANMATCH 2023: Her er listen over hyldestkampe Stærkt Herlev-comeback hjemme mod Herning