Angriberen får yderligere to sæsoner hos ørnene
Det bliver mere Herlev for Oliver True, der spillede en fremragende sæson for ørnene indtil Herlev-mandskabet blev slået ud i første runde af slutspillet.
Oliver True har nemlig skrevet en toårig kontrakt med Herlev Eagles.
Det skriver klubben i en pressemeddelelse.
Oliver True kom til Herlev før denne sæson og eksploderede i målscoring i især de første to tredjedele af grundspillet.
Hans 46 point i 51 kampe var næsten en fordobling af den hidtidige personlige rekord, og True havde dermed sin bedste karrieren, der er begyndt i moderklubben Rungsted og også har ført ham over canadisk juniorhockey.
Nu gælder det altså Metal Ligaen for yderligere to sæsoner.