Kampstart 19:30 i Sparekassen Danmark Isarena

Kigger vi på ræset om Metal Final4, er det her en regulær gyser.

Aalborg ligger med 19 point på tredjepladsen, to point foran Esbjerg, der har spillet en kamp færre. 

Så en vinder af slaget i aften vil ligge rigtig lunt til at blive et af de to hold, der tager plads ved januars måneds prestigefyldte arrangement.

Aalborg kommer med stor selvtillid efter fire sejre på stribe. 

Senest mod Rødovre kom den nye mand, Jake Smith, ind og satte sit præg på begivenhederne med sin første scoring i sæsonen - og det endda i debuten, og de tre nye hos Aalborg har givet stor bredde i angrebskæderne. En fjerdekæde med Oliver Anker Christensen, Kirill Kabanov og Sebastian Brinkman er ikke helt tosset på papiret. 

Esbjerg Energy spillede fornuftigt søndag i Herlev, hvor ingen hold endnu har formået at tage point. Det gjorde Esbjerg heller ikke, men bød i perioder ørnene ganske godt trods. Og det er som om, der stadig lige mangler det sidste for, at Energy-spillerne kommer helt ud med den nødvendige aggressivitet og spilleglæde. I aften er der virkelig noget på spil, og så er det simpelthen nu, hvis Energy endelig skal med i Final4 igen.

Det forventer vi: Derfor kan vi - og bør vi - få et brag af en kamp i aften, der formentlig bliver helt tæt. Aalborg har hjemmebanen og lidt større bredde, så er favorit. 

Hold øje med: Der skal ske noget offensivt fra Esbjergs backer (se statistikken), mens de samtidig skal passe på en hidsig Aalborg-førstekæde med Salinitri, Walker og Berger. 

Statistikken: Vi noterer os - som de fleste andre - at Esbjergs backer endnu ikke har lavet et eneste mål i denne sæson. Det er blevet til sølle 16 assister i 12 kampe. Det er for lidt. Aalborgs backer har til sammenligning lavet 12 mål og 33 assister. 

SE MED PÅ JFM PLAY som sender direkte fra Esbjerg med Jesper Larsen på pletten som kommentator.

Skader/karantæner: Aalborg manglede kun Carstensen for at være fuldtallig og Oliver Marloth tog pladsen som 13. angriber og dermed var Tor Rasmussen ude. Hos Esbjerg var Tobias Ebener 13. forward, mens "første 12'eren" var intakt. Det samme gjaldt hos de seks backer. 


Brandon Magee på tryout i Esbjerg OPTAKT: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs