Kampstart 20:15 i Gigantium Isarena

Den her aften har de glædet sig til i Aalborg. 

Endelig kommer rivalerne fra Frederikshavn på besøg igen, og endelig er der tilskuere på lægterne.

Det bliver hedt og højt i Gigantium.

Begge hold kommer ind til kampen med sejre i bagagen og et af holdene mister status som "ubesejret" omkring klokken 22:30 i aften.

Der er bamsekast ved det første Aalborg-mål, som gæsterne stensikkert vil forsøge at forhindre, og det kommer til at bidrage endnu mere til festen.

Aalborg Pirates kommer ind fra et par udmærkede indsatser mod Odense og Herning, og havde fire gyldne minutter søndag, der drejede kampen i det midtjyske.

Men Nikolaj Carstensen er røget i karantæne og det kommer til at stille krav til de øvrige backer mod et Frederikshavn-hold, der kommer med optimisme fra en sikker sejr mod et - dog svækket - Herlev-hold.

Her gav Frederikshavn debut til canadiske Mark McNeill.

- Han spillede en taktisk meget klog kamp. Det var hans første kamp i lang tid, så han har selvfølgelig brug for kamptræning, men jeg var meget tilfreds med hans indsats, siger træner for Frederikshavn Jari Pasanen, til Nordjyske. 

Også White Hawks har et par folk ude, men alt det plejer ikke at betyde så meget, når Pirates og White Hawks. Det er næsten altid helt lige - uanset holdenes besætning.

Skader/karantæner: Nikolaj Carstensen altså ude med karantæne for Aalborg, mens Frederikshavn savner Aleksandr Bumagin og Mikkel Bertelsen, der begge ude med skader.

Det forventer vi: Spændende om holdene afventer eller bare "giver los" fra første minut. Det bliver utvivlsomt en kamp med stor intensitet, og i Aalborg håber man altså på op mod 5000 tilskuere. Stor ishockeyaften i vente. 

De indbyrdes kampe: Aalborg vandt to kampe i ordinær tid og to kampe i overtid i grundspillet i sidste sæson. White Hawks sejrede en gang i ordinær og en kamp i overtid.

Hold øje med: Julian Jakobsen scorede et formidabelt mål i Herning og kommer altså ud fra OL-kval i absolut fin form. Hos Frederikshavn var unge Radim Piroutek på pletten med mål i undertal og dermed eksponent for de "nye unge" hos White Hawks.

Statistikken: Anders Koch og Ian Edmondson får stor tiltro fra træner Murray allerede med omkring 25 minutter pr. kamp. Hos Frederikshavn var Christopher Frederiksen godt af sted med to point og +2 i Herlev på små 16 minutters spilletid. 


CHL: 1-5-cifrene lyver - Rungsted burde have haft mere ud af kampen mod Klagenfurt OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Herning Blue Fox