Kampstart 19:00 i Granly Hockey Arena

Esbjerg SKAL vel vinde for at bevare håbet om en plads i Metal Final4, hvor vestjyderne stadig kæmper med Odense og Sønderjyske om den sidste plads. 

Der har været fin spillemæssig fremgang i det vestjyske på det seneste. 

Søndag gav det ikke point - ganske ufortjent - i Odense, mens Herlev tirsdag aften blev sendt hjem uden point. Det var et stærkt spillende Energy-hold, der måske leverede sæsonens mest helstøbte indsats.

Der synes stille og roligt at være ting, der begynder at gå op for Markus Åkerbloms mandskab, og vi skal altså huske, at esbjergenserne stadig har to importkort at arbejde med. Så måske er der stabile tider på vej i det vestjyske efter landsholdspausen.

Men først gælder det altså Metal Final4, og her udspillede Frederikshavn sin rolle onsdag aften med et skuffende nederlag mod Rungsted. 

White Hawks fortsatte de dårlige takter fra tredje periode i Rødovre og var uden den nødvendige glød og gejst mod Rungsted.

Der skal andre boller på suppen, hvis der skal point til i aften.

Det forventer vi: At Esbjerg kommer med tryk på fra start og sætter Frederikshavn under pres. Hjemmeholdet er favorit i aften.

Hold øje med: Phillip Schultz er netop udtaget til landsholdet. Sætter det spor i hans indsats i aften. Hos Frederikshavn var Freeman og Frattaroli anonyme mod Rungsted. De skal være der, hvis Frederikshavn skal have point i Esbjerg.

Skader/karantæner: Frederikshavn var uden førstemålmand August Hedlund i kampen mod Rungsted, mens Esbjerg manglede Victor Sand senest mod Herlev. Gordie Ballhorn har i dag fået to spilledages karantæne. 

Se med på JFM PLAY: Hvor Jannik Sønderby kommenterer kampen fra Esbjerg.

Statistikken: Frederikshavn har haft store scoringsproblemer i de seneste to kampe. 1-4 mod Rødovre og 0-3 mod Rungsted er i den grad tegn på et angreb, der ikke har fungeret. Hos Esbjerg er backerne endelig kommet i gang med at producere: Mål af Mikkel Rask og Anders Krogsgaard mod Herlev. Vigtigt for vestjyderne. 


TO SPILLEDAGES KARANTÆNE til Esbjergs Gordie Ballhorn A-LANDSHOLDET: Seks Metal Liga-spillere udtaget til novembertruppen