Esbjerg Energy kommer fra en blandet weekend, hvor det blev til tre point i to kampe, der begge endte uafgjort efter ordinær tid. Efter en god præstation fredag mod Odense, var det en anelse sløvt mod Herlev søndag eftermiddag.
Træner Dan Jensen i klubbens kamoptakt om weekendens kampe:
- Vi har spillet to kampe siden landsholdspausen og begge blev tætte. Vi spillede en god kamp fredag i Odense mod Bulldogs. Søndagskampen
hjemme mod Herlev Eagles kunne have været bedre. Vi kunne have fået en bedre start på hjemmekampen, hvor det kunne have været
mere intenst. Men vi har noget at bygge videre på,, siger han.
Energy.
- Vi manglede lidt i kampen mod Herlev, og selv om Jake Smith spillede en god kamp i vores mål, var det ikke nok til sejren. Vi havde muligheder for at score mere end én gang, men det blev ikke til mere end én scoring. Og det er sjældent nok. Og det var det så heller ikke mod Herlev, lyder det fra Jensen, der altså gerne vil se lidt mere skarphed hos sine angribere.
Skarphed var der til gengæld masser af hos Rødovre, da stort set alle åbne chancer blev konverteret til scoring i 4-3-sejren hos SønderjyskE. Efter nogle udekampe, hvor Rødovre virkelig havde været tæt på point mod Herning og Odense, gik det endelig Mighty Bulls-vejen i Vojens.
Der var stor fight af de mange unge mennesker på Mighty Bulls-mandskabet og topspillerne slog til, da det gjaldt. Og Albert Adamsen var sprællemand.
Det er de samme dyder, der skal til i aften, hvis Rødovre skal have point i Esbjerg.
Energy-træner Dan Jensen har stor respekt for aftenens gæster.
I aften venter Rødovre, og de vil med stor sandsynlighed komme med masser af frisk energi. De har netop vundet en hård kamp i Vojens, såjeg er overbevist om, at vi vil opleve et sultent Rødovre-hold, som vil være klar fra start i Esbjerg.
- De to seneste kampe vi har spillet, endte i ”overtime”, og det kan meget let blive tæt igen mod Rødovre. Vi skal finde det rigtige mindset frem, være klar fra første face-off, holde vores aftaler og finde arbejdshandskerne frem. Ellers vil Rødovre straffe os, siger han.
Hold øje med: Oliver Kjær blev matchvinder for Esbjerg i Odense fredag aften, og ligner lige nu den absolutte nøglespiller for Esbjerg. Hos Rødovre kommer Brandon Magee efter en stor kamp i Vojens. Canadieren har formentlig stor lyst til at drille sine holdkammerater fra sidste sæson i Esbjerg.
Det forventer vi: Rødovre er uberegnelige, men Esbjerg er stor favorit på egen is. Vestjyderne skal vinde den her kamp, hvis de vil sende et signal til eget publikum efter en lidt skidt sæsonstart på hjemmebanen.
Metalligaen.tv: Har Søren Kaster på plads til at guide seerne gennem kampen og de 60 minutter i Esbjerg.
Historikken: Esbjerg vandt den første kamp med 4-1 hjemme i Granly Hockey Arena, mens det blev 3-2 i Rødovre - dog efter at den ordinære tid var endt uafgjort.
Statistikken: Esbjerg er ligaens næstdårligste hjemmehold med 11 point i 9 kampe, mens Rødovre er det dårligste udehold med seks point i ni kampe.
Skader/karantæner: Rødovre var senest uden Sami Moilanen, Alex Haunstoft - begge dog "blot" med sygdom - Frank Gymer og Mads Eller i Vojens, mens Esbjerg manglede Jeff King og Frederik Bjerrum i kampen mod Herlev.