Tidlig kampstart i Esbjerg i aften mellem to mandskaber, der virkelig kæmper mod tingenes tilstand for øjeblikket.
Illustreret tirsdag aften, hvor Rungsted begyndte med at tabe 3-6 til SønderjyskE, inden Esbjerg senere på aftenen tabte 0-6 til Aalborg.
I aften er absolut sidste chance for begge hold, hvis de vil med i Metal Final4-ræset, selv om det næsten ser umuligt ud for begge hold i jagten på top fire efter 16 runder.
- I trænerteamet både tror og håber vi på en reaktion ovenpå tirsdagens nederlag til Aalborg. Det var en skuffende præstation. ”Pirates” var en for stor mundfuld for os på dagen, hvor vi slet og ret ikke var dygtige nok, siger cheftræner Jason Jaspers fra Esbjerg Energy i klubbens kampoptakt.
- Vi forventer, at vi vil møde et desperat nordsjællandsk mandskab. De har lige som os spillet godt i flere kampe, men har måttet se sig slået. Man kan tale om, at det er to mandskaber der er såret på stoltheden og selvopfattelsen.
- Det er næsten som to sårede dyr, der har brug for at vende udviklingen. Jeg tror at de to mandskabers trænere taler om de samme ting. Og spillerne har den samme desperation i øjnene, så der vil med garanti ikke frivilligt blive delt gaver ud på isen, lyder det fra Esbjerg-coachen.
Det forventer vi: Begge mandskaber havde problemer i defensiven for et par dage, så det kan sagtens blive en lidt forsigtig taktisk affære i Esbjerg i aften. Sikkerhed først, er buddet herfra.
Skader/karantæner: Esbjerg uden karantæneramte Sune Hjulmand, mens Rungsted er uden Sebastian Bergholt, mens eller med den gode, gamle Hardt/Persson/Olsson-kæde tilbage.