Kampstart 19:30 i Nordjyske Bank Aren

Det kører halvskidt for White Hawks i denne sæson, hvilket blot to sejre i december viser sit tydelige sprog.

Meningerne hos fansene i Danmarks nordligste ishockeyklub er mange, og Nordjyske Medier var ude med riven i sidste uge, efter de to nederlag mod Aalborg. Her sammenlignede man de to klubber med den Lise Nørgaard baserede serie Matador, hvor White Hawks bedst kunne betegnes som Damernes Magasin, mens lokalrivalerne 60 km sydpå, blev kædet sammen med Mads Skjern som den initiativrige erhvervsmand.

Helt så slemt er det nok ikke, og selvom White Hawks økonomien er naturligt udfordret i disse tider, er en direkte sammenligning nok også mere et opråb fra det lokale medies side.

Her blev der heller ikke lagt fingre i mellem præstationerne fra klubbens topspillere, hvor de svenske backer, og klubbens forwards, Robin Johansson, Todd Winder, og ikke mindst Christopher Frederiksen, blev set efter i sømmene, og konstateret at deres præstationer ikke har været tilfredsstillende.

Det er netop dem der skal steppe op nu, og derfor får de en meget vigtig rolle i aftenens opgør, hvor de sammen med den øvrige flok skal rykke tættere sammen i bussen.

Siden sidst er der sagt farvel til Pontus Englund, som er rejst til Herning, og med både Nikolaj B. Kristensen og Thomas Søndergaard siddende stadig ude, er det efterhånden en smal trup vendelboerne stiller op med. 

Rødovre kommer heller ikke til den vitale bundkamp i superform. Nederlaget på 2-7 i nytårsdagene i Herlev gjorde ondt, og det blev fulgt op med en spagfærdig omgang i Odense, hvor fynboerne uden de store problemer vandt med sikre 7-1.

I de to kampe så man slet ikke det Rødovre-hold, der tidligere har slået både "små og store" klubber i Metal Ligaen her i løbet af 2023/24-sæsonen.

Det forventer vi: Med to hold, der ikke er supergodt kørende, lugter det af en forsigtig kamp, hvor det vigtigste er at undgå fejlene. Eller overrasker en af trænerne ude på bænken med aggressivitet og en "offensiv indstilling". 

Skader/karantæner: Rødovre var i Odense uden Mikkel Binou Jensen, Niklas Krarup, Sebastian Bergholdt, Nikita Ahtonovs og Alex Haunstoft, mens Frederikshavn stadig har Nikolaj Kristensen og Thomas Søndergaard ude. Desuden er Pontus Englund skiftet til Herning. 

Historikken: Rødovre vandt de to første indbyrdes kampe med 3-1 og 4-3, mens Frederikshavn tog det tredje opgør ganske sikkert med 5-2 hjemme i Nordjylland.

Metalligaen.tv: Har Jesper Larsen på plads i Frederikshavn for at dække den spændende match.

Hold øje med: Det er "de store navne", der skal træde frem i aften, det kunne være Christopher Frederiksen hos Frederikshavn og en Frank Gymer hos Rødovre. Men også et par spillere som Johansson hos Frederikshavn og Almquist i Rødovre kunne være dem, der trådte frem i dag. 

Statistikken: Rødovre har taget seks point i de seneste fem kampe, mens Frederikshavn er helt i bunden af formbarometeret med tre point i den seneste håndfuld matcher. 


OPTAKT: SønderjyskE-Herning Blue Fox BRETT THOMPSON forlænger med Herning