Kampstart 19:00 i Nordjyske Bank Arena

Så vidt undertegnede kan regne ud, så kan Frederikshavn White Hawks selv afgøre holdets Metal Final4-deltagelse.

Hvis Frederikshavn tager ni point i de kommende tre kampe, så kan Fredda Johanssons tropper altså tage det store skridt frem mod et af sæsonens højdepunkter.

Det er den "stramme" situation for Frederikshavn efter nederlaget mod Rødovre og det dumme pointtab, White Hawks led mod Rødovre fredag aften. 

I dag gælder det Rungsted på hjemmebane for White Hawks, der byder på ishockeyfest og gratis adgang til kampen.

- Vi spillede godt i Rødovre i 40 minutter, men onsdag har vi brug for en fuld indsats i 60 – så vi kan få revanche. Det bliver en hård kamp, men vi skal være klar fra start. Det er fantastisk, at Nordjyske Bank inviterer alle. Det er altid fedt at spille på hjemmebane – men det er noget helt særligt, når hallen er fyldt, siger Frederikshavn-forward Aleksi Ainali til klubbens hjemmeside. 

Rungsted er en ubekendt i aften. Mon ikke der bare er et par stykker, der er blevet klar til kampen, så der er ikke er MERE end to angrebskæder ude, som det har været på det seneste?

En ting er sikkert: Rungsted-spillerne kæmper som gale og de rutinerede spillere, der ikke er skadet, skåner ikke sig selv.

Hold øje med: En af de spillere, der fighter og fighter, er Valdemar Ahlberg, der har spillet godt på det seneste. Kan Frederikshavn få sat den nye mand, Maurizio Collela, op til mål i dag.

Det forventer vi: Naturligvis er Frederikshavn favorit mod det skrøbelige Rungsted-hold, der formentlig mindst har seks-otte spillere ude. Det bliver ikke nemt for gæsterne i aften.

Skader/Karantæner: Rungsted har manglet hele 10 spillere i de seneste kampe, mens Frederikshavn i modsætning dertil stort set har spillet med fuldt hold på det seneste. 

Se med på JFM PLAY, hvor Jesper Larsen kommenterer fra Frederikshavn.

Statistikken: Den første kamp mellem de to hold var "nat og dag". Frederikshavn førte 2-0, inden Rungsted i en gedigen slutfase fik vendt matchen med fire hurtige scoringer og vandt 4-2. 


KAMPEN KORT: Frederikshavn smed Metal Final4-chancen mod svækket Rungsted-hold Frederikshavn White Hawks skal have ny sportschef