Kampstart 19:00 i Nordjyske Bank Arena

Det bliver en aften i Rasmus Søndergaards tegn i Frederikshavn.

Klublegenden runder 865 kampe for vendelboerne og slår dermed Mike Greys rekord. Vildt.

Der er næppe noget, Søndergaard ønsker sig mere i jubilæumsgave end en sejr over Herlev Eagles i aften, for med Rødovres sejr over Odense i aften, er Frederikshavn sat yderligere under pres i bunden af Metal Ligaen.

Mest spændende i Frederikshavns lineup er den nye målmand Max Zimmermann, der altså skal afløse August Hedlund som keeper i det nordjyske. 

Zimmermann kommer fra den franske klub Gap, der ligger næstsidste i Ligue Magnus og også har tabt rigtig mange kampe i denne sæson. Så han nyder formentlig også lidt frisk luft i Frederikshavn. 

Nordjyderne tager imod Herlev, der kommer med lidt ny optimisme efter sejren over Rødovre fredag aften. 

Herlev fik gang i både målscoring og powerplay og kommer dermed styrket til Frederikshavn for at generobre andenpladsen i grundspillet. Ørnene er i den grad "sovset ind" i en større kamp om top fire-placeringerne og kommer til at ligge der i resten af sæsonen.

Det forventer vi: At Frederikshavn vil kæmpe med næb og klør for sin nye målmand og for Rasmus Søndergaard. Herlev er favorit, men det bliver ikke nemt for Eagles i aften. 

Hold øje med: Den nye målmand Max Zimmermann er formentlig klar for Frederikshavn og klar til en målmandsduel mod Emil Zetterquist.

Se med på JFM PLAY, hvor Jesper Larsen er på plads i Nordjyske Bank Arena.

Skader/karantæner: Frederikshavn var senest uden August Hedlund (som nu er byttet ud med en ny mand), Aleksi Ainali, Alexander Lunsjö og kaptajn Christian Mieritz.

Herlev var fuldtallige mod Rødovre, men Victor Cubars måtte hjælpes fra isen med 45 sekunder igen; han var dog efterfølgende på isen, og status er uafklaret.

Statistikken: De to hold har mødt hinanden to gange tidligere i sæsonen - og begge opgør har været åbne. Herlev vandt 6-3 hjemme i september efter fire mål i anden periode, mens Frederikshavn svarede igen i oktober med en 7-4-sejr, hvor hjemmeholdet vendte 0-1 til 6-2, indenBen Freemanlukkede kampen 17 sekunder før tid.


White Hawks-målmand Max Zimmermann toppede alle statistikker i sidste sæson KAMPEN KORT: Rødovre overraskede de danske mestre, drømmedebut til Matushkin