Denne skribents påstand er, at kampen i aften mellem Rødovre og Herlev er det vigtigste opgør mellem de to rivaler i rigtig lang tid.
Rødovre har muligheden for at rykke fra Frederikshavn i bunden af Metal Ligaen, mens Herlev er på "nedadgående" med et dårligt formbarometer og håbet om igen at komme på ret kurs.
Begge hold kommer fra hæderlige opgør:
Rødovre tabte 3-4 mod Aalborg søndag eftermiddag i en kamp, hvor Mighty Bulls-spillerne var meget tæt på at snuppe mindst det ene point. Herlev leverede en fin ind indsats mod Herning i midtugen og var også tæt på at tage kampen i overtid.
Så i aften har Herlev altså det meste af publikum med sig, men Rødovre-fansene ville elske at tage en sejr med hjem og bryde den forfærdelige trend, holdet står med i de to holds indbyrdes opgør.
Herlev har vundet de seneste 10 kampe i ordinær spilletid mod Rødovre, og det formentlig en historisk stime, som ørnene er i gang med mod rivalerne.
Fortsætter den i aften, eller slår Rødovre endelig igen?
Statistikken: Herlev har blot taget syv point i de seneste 10 kampe, hvor Rødovre har taget 11 point. Gæsterne kommer for første gang i sæsonen til et indbyrdes opgør i bedre form.
Hold øje med: Asperup plejer at være "on fire" i de her lokalopgør. Også i aften? Og kan Rødovres Ryan Hughes lave et par de drømmeassister, han er ekspert i.
Det forventer vi: En hård tung og lige dyst, hvor der ikke bliver givet en millimeter. Rødovre kommer til at presse Herlev i aften.
Se med på JFM PLAY, hvor Henrik Bauch kommenterer fra Herlev.
Skader/karantæner: Herlev var senest uden Frederik Bjerrum, Rødovre manglede Mads Eller i kampen mod Aalborg.