Herlev har en lille matchbold i aften hjemme mod sønderjyderne, der har spillet to bundsolide første perioder i de to første kamp, inden det er faldet sammen i de midterste 20 minutter.
Her har Herlev til gengæld spist sig mætte i mål og scoret fem gange.
I Herlev fredag aften formåede sønderjyderne at gøre det spændende, mens der i Vojens søndag eftermiddag ikke var tvivl om udfaldet til sidst.
Eagles har været bundsolide og har fordelt sine mål og har fået seks scoringer fra fire af topspillerne i de to første kampe. Hos Sønderjyske var unge Peter Truelsen eneste mand på måltavlen søndag, og det er simpelthen for lidt.
Så hvis Sønderjyske skal vinde i aften, skal de store navne træde frem og levere varen.
- Forløbet af kvartfinalen har stor betydning for vores selvforståelse og troen på Sønderjyske-projektet. For opbygningen af den kommende sæson ville det være rigtig godt, hvis vi spiller en kvartfinaleserie og beviser overfor Regionen, at vi er et godt ishockeyhold og at vi holder sammen, sagde sportschef hos Sønderjyske, Kasper Degn, i et interview med Der Nordschleswiger før slutspillet.
Sønderjyske kan stadig nå det, men det kræver en sejr i aften i Martinsen Arena.
Det forventer vi: En jævn kamp med Herlev som lille favorit, for Sønderjyske kommer til at kæmpe med ALT for at holde sig inde i kampen.
Hold øje med: Angelo Miceli og Nicolas Werbik har endnu ikke scoret for Sønderjyske i slutspillet. De er dermed to mål bag Carl Skärström, der i Vojens lavede en fremragende scoring.
DirekteSport: Har Henrik Bauch på plads i Martinsen Arena
Skader/karantæner: Axel Lindström sad ude senest og Isak Ask udgik af kampen søndag, hvor Mathias Borring, Mikkel Jensen og Oscar Schulze manglede.
Statistikken: Mest benyttede spillere søndag var Gustav Nielsen (24:29 minutter) og hos Herlev Tim Daly med 21:21 minutter.