Kampstart 19:00 i Kvik Hockey Arena

Herning Blue Fox er nu det eneste ubesejrede hold på hjemmebane og har kun smidt et enkelt point i Kvik Hockey Arena. Det er Odense, der har snuppet en pind i det midtjyske. 

Blue Fox har en solid defensiv som udgangspunkt, og to af den nye folk i Hernings backlinje spiller sammen. Det er Terrance Amorosa og Kasper Larsen. Sidstnævnte har Sportherning.dk spurgt om samarbejdet mellem de to spillere:

- Terrance er mere den offensive type, der gerne går med i spillet fremad banen og tager ansvar der, mens jeg primært har defensivt fokus og bruger det meste af min opmærksomhed der. På isen synes jeg, vi er gode til at kommunikere hele tiden, så man ikke bliver fanget i en uheldig situation.

I aften har Rungsted muligheden for at overraske i Herning. Det kræver ikke mindst fuld koncentration over hele linjen, for Herning er uhyggelige, hvis man laver den mindste fejl og- som vi ved - meget farlige i powerplay. Men Rungsted har det med at spille frisk til overalt, så måske er det recepten for at skabe overraskelsen. 

Statistikken: For Rungsted Seier Capital har tiden efter landsholdspausen budt på flere positive sætningsskift. Anton Als og Andreas Nielsson vendte tilbage på holdkortet mod Odense, og klubben tilføjede samtidig lettiske Filips Buncis på en korttidsaftale. 

Buncis leverede 47 point i 64 kampe for Odense i sidste sæson og markerede sig i sin Rungsted-debut med 15 vundne faceoffs ud af 20 mulige. Det er netop på faceoff-fronten, Rungsted tidligere har haft store vanskeligheder, men mod Odense vandt de to ud af tre, samtidig med at de scorede 5 mål på blot 24 afslutninger. 

Skader/karantæner: Herning må dog stadig undvære Josh Prokop og langtidsskadede Martin Eskildsen, men bredden har dækket hullerne uden nævneværdige fald i niveau hos midtjyderne. Rungsted manglede senest fortsat Theo Keilin, Jared Dmytriw, Oliver Dahlmann, Mathias Røndbjerg og Valdemar Hull.

Hold øje med: Patrick Bjorkstrand var i hopla på hjemmebane lige før landsholdspausen. Fortsætter hans "run" på hjemmebane i aften. Skal Rungsted have point i Herning, skal David Grubak stå en fejlfri kamp. 

Det forventer vi: Rungsted kan sagtens komme til at presse Herning, men i længden ligner det endnu en hjemmesejr til midtjyderne. 

Se med på JFM PLAY, hvor Jannik Sønderby kommenterer. 


KLAR MED KALENDEREN! Her er datoerne for sæsonens slutspil OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Sønderjyske