Kampstart 19:30 i Kvik Hockey Arena

Herning Blue Fox er gigantisk favorit i serien mod Rødovre.

Midtjyderne har ikke noteret et eneste nederlag i dette kalenderår - inklusive Metal Final4 - og det er jo en VILD statistik at gå ind i slutspillet med.

Næsten lige så vildt er det, at Rødovre kun har vundet en af de seneste 10 kampe - over Frederikshavn - så Mighty Bulls kommer altså ind i slutspillet i "bundform".

Det er klart, at Rødovre ikke går på isen for at tabe, og det er klart, at Mighty Bulls-spillerne forsøger at piske ægte optimisme ind i holdet inden slutspillet. 

Og jeg synes som skribent til den her artikel altså, at Rødovre har et bedre hold end tabellen og pointene viser, men er det med den vigende form in mente nok til at presse Herning? Jeg tror det ikke. 

Herning fik to hårde kampe mod Sønderjyske til at afslutte grundspillet med.

- Jeg tænker faktisk, at det er sundt, at vi har fået set, at vi altså ikke er usårlige. Vi har spillet et rigtigt flot grundspil og slutter langt foran konkurrenterne i tabellen, men de her sidste kampe har altså også vist, at vi ikke kan tage sejrene for givet, siger Nick Pastujov til Sportherning.dk. 

Det forventer vi: I aften kommer Herning til at arbejde stenhårdt for at slå hul på Rødovre, og der kan sagtens gå lang tid, før Herning får lukket op. Det ligner en kamp, hvor Rødovre bliver "malet ned", som det ofte er sket med Herning i den her sæson.

Hold øje med: Malte Setkov og Joonas Niemelä bliver totalt afgørende for Rødovres mulighed. Vær vis på, at Herning kommer til at matche sine kæder især mod Setkov. Hos Herning får Janis Fecers formentlig ikke mange skud på sig. Han skal være klar, når Almquist og co. skyder på mål.

Skader/karantæner: Kigger vi ikke detaljeret på i dag, men langtidsskaderne er noteret hos Anders Biel, Mathias Hansen og formentlig også Mads Eller, der næppe er med i aften. 

Statistikken: 35-7 i målscore og 18-0 i point i grundspillet til Herning. Morten Poulsen og Patrick Bjorkstrand har scoret hver fem gange mod Rødovre i grundserien. Ryan Hug

Nick Pastujov har været Hernings farligste spiller i de indbyrdes opgør med 11 point i seks kampe fordelt på tre mål og otte assists. Kigger man isoleret på målscoringen, er det dog kaptajn Morten Poulsen og Patrick Bjorkstrand, der topper med fem scoringer hver mod Rødovre. Hos Rødovre er det Ryan Hughes, der er "topscprer i serien" med sine fem assister. 

DirekteSport sender naturligvis fra Herning med Jannik Sønderby som kommentator.


Nu gælder det: Playoff er hockeyens juleaften - sådan tipper Bøjgaard, Nielsen, Fredberg og Søvsø PODCAST: FØRSTEKÆDEN tager pulsen på playoff