Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Ægte topkamp i Odense i aften, hvor Aalborg kommer på besøg til duellen mellem den nuværende nummer tre og fire i Metal Ligaen. 

Begge hold kommer friske fra en god landsholdspause og begge hold kommer med optimisme efter at have sikret sig en Metal Final4-placering i de sidste kampe før pausen. 

Så det er noget af en styrkeprøve mellem de to forfølgermandskaber og vel også to spillestile. 

Odenses noget mere tunge og fysiske stil kontra Aalborgs mere puckbesiddende og tekniske stil.

Hvem var stærke lige før pausen? Odenses Maksim Popovic spillede fremragende i de sidste kampe inden breaket, mens Aalborg "bag nordamerikanerne" så en Julian Jakobsen, der blomstrede op i samarbejdet med Jake Smith og Eric Engstrand.

Det er to meget brede hold med fire kæder, der mødes i aften og formentlig bruger trænerne samtlige spillere langt hen i kampen. Det er der i hvert fald styrke til og på den baggrund kan vi forvente tempo i 60 minutter.

Det forventer vi: Netop som ovenstående: Knald på og tempo fra start til slut. Det bliver tæt!

Hold øje med: Joakim Thelin har spillet godt i CHL, men har ikke rigtig fået gang i den i Metal Ligaen. Hos Aalborg er Kobe Walker topscorer med 18 point.

Skader/karantæner: Kevin Karlsson, Arvid Bergström, Joakim Thelin og Niklas Lundström var ikke med hos Odense i kampen mod Frederikshavn lige før pausen. Det sendte Simon Schleicher ned som back. Aalborg spillede uden Anthony Salinitri, Oliver Anker, Nicolaj Carstensen, William Rørth og Jonas Jakobsen i kampen i Herlev lige før pausen.

Statistikken: Vi har også på formbarometeret et topopgør: Aalborg er etter med 12 point i de seneste fem kampe, mens Odense står som treer med 11 point. 

Se med på JFM PLAY, hvor Michael Søvsø kommenterer direkte fra Spar Nord Arena. 


Esbjerg: Opholds- og arbejdstilladelse er søgt til Brandon Magee Stockfisch: Energiniveauet var bedre end før pausen