Kampstart 19:00 i Spar Nord Arena

Det bliver en hed aften i Odense denne fredag.

Det er der ikke den mindste tvivl om efter den første semifinale, hvor temperamenterne kogte fra start til slut.

Det kommer næppe til at blive anderledes i aften, hvor en af nøglerne bliver, hvilket hold, der kan tøjle begivenhederne og disciplinen bedst.

Og så bliver special teams yderst vigtige. 

Den duel vandt Herlev og ikke mindst Victor Cubars, der var her, der og allevegne i den dramatiske duel i en fyldt Martinsen Arena. 

En anden nøgle bliver, om Odense kan tøjle det omstillingsspil, som Herlev er dygtige til at praktisere. 

Omvendt kan Odense måske sætte et så tungt tryk på gæsterne, at Herlev bliver overrumplet og presset ned, som det faktisk også var tilfældet i begyndelsen af kampen tirsdag aften.

Det forventer vi: En tough og hård fight, hvor begge hold går tungt ind i hver eneste nærkamp. Helt åbent. 

Hold øje med: Jaeden Martin er fysisk stærk og værdifuld for Odense, men der er ikke råd til dumme udvisninger som i slutfasen i Herlev. Hos Herlev kunne det være en Matthias Asperup, der trådte frem og måske afløste Cubars som aftenens målscorer. 

Statistikken: Herlev vandt 71 "puck battles" mod Odenses 55 i løbet af tirsdagens kamp. Måske et tegn på, at ørnene lige havde den ekstra intensitet i spillet, der afgjorde og sendte marginalerne deres vej. 

DirekteSport sender med Michael Damsted ved roret i de 60 minutter - og måske en overtidsperiode eller to. 

Skader/karantæner: Odense gav ikke Martin Larsen istid og manglede Kristian Jensen. Herlev var uden Isak Ask og Frederik Bjerrum i tirsdagens kamp. 


OPTAKT: Rungsted Seier Capital-Herning Blue Fox STATISTIK: Også tæt mellem Herlev og Odense i den første kamp