Det gik som forventet fredag aften.
Rødovre gjorde mere modstand, og Herning vandt forholdsvis problemfrit.
Det blev også en kamp, hvor Mighty Bulls i den grad var med til at gøre kampen hård og fysisk, og det kommer til at fortsætte i dag - også hvis Rødovre skal have publikum med i Holger Danske Arena.
Og det er i den grad nødvendigt, hvis Rødovre skal presse Herning og måske levere overraskelsen i dag. For Rødovre har altså et hold og et potentiale, der godt kan true Herning en søndag eftermiddag. Disciplinen er i den grad vigtig for Rødovre i dag.
Herning rullede på med de klassiske fire kæder og havde masser af rytme i spillet, som det har været gennem grundspillet. Eftermiddagen bliver den første store prøve siden Metal Final4 for topholdet, der havde samme situation i sidste sæsons kvartfinale mod Herlev, hvor Blue Fox også havde rollen som kæmpefavorit.
Statistikken: Rødovre har kun scoret fem mål i de seneste seks kampe. Der er nogle profiler i angrebet, der skal score kasser, hvis Rødovre overhovedet vil noget i denne sæsons kvartfinaleserie.
Det forventer vi: At Rødovre vil kæmpe som gale for at "blive i sæsonen". Der skal simpelthen leveres noget i den her serie, hvis æren skal reddes.
Skader/karantæner: Herning rullede på med fire angrebskæder med Martin Eskildsen som 13. forward, men manglede lettiske Cibulskis i backlinjen.
Hold øje med: Marcus Almquist er en af dem, der skal vise sig frem og levere noget for Rødovre. Hos Herning bliver der måske pres på Janis Fecers i perioder af kampen. Holder han til det?
DirekteSport er klar i Rødovre, hvor Michael Damsted tager imod seerne.