Kampstart 19:30 i Holger Danske Arena

Det er en yderst spændende match, vi har i aften i Rødovre.

Hjemmeholdet kommer med solid optimisme til kampen efter en flot 3-1-sejr over Odense i midtugen, og endda en god debut fra den nye svenske back Oskar Matushkin. Samtidig var det solidt hele vejen igennem Rødovres mandskab, der måske spillede en af sæsonens bedste kampe mod fynboerne.

Ovenikøbet stod Marcus Bjørn fremragende i buret, og det bliver yderst spændende, om han får buret i aften igen foran Tomas Rydén.

Sønderjyske har tabt de seneste to kampe klart mod Herning og Aalborg, og dermed er der igen lagt en dæmper på den optimisme, der måtte have været efter sejrene over Herning og Rungsted, der kom forinden. 

Det var dog bedre i Aalborg end hjemme mod Herning, men skal Sønderjyske vinde i Rødovre, kræver det mere vildskab og gejst hos et Sønderjyske-hold, der kun vinder kampe, hvis indsatsen er hundrede procent i alle spillets faser. 

Hold øje med: Oskar Matushkin fik en forrygende debut for Mighty Bulls med en scoring i sejren over Odense. Svenskeren er en offensivt minded back, som sønderjyderne nok skal holde et ekstra øje på i aften. Hos Sønderjyske bliver Nicolas Werbik en central spiller, der viste god form i Sønderjyskes seneste sejre over Herning og Rungsted - som altså er efterfulgt af et par nederlag. 

Det forventer vi: Godt med mennesker i Rødovre i aften, der vil forsøge at piske hjemmeholdet frem til sejr. Det bliver en svær opgave for gæsterne og vi forudser en yderst tæt affære.

JFM PLAY har Michael Damsted på plads som kommentator i Holger Danske Arena.

Statistikken: Sønderjyske har tre sejre og otte point i de foreløbige kampe og er i de seneste to kampe begyndt som lyn og torden i de første minutter af kampene.

Skader/karantæner: Rødovre manglede senest Mads Eller, Marcus Almquist og Niclas Krarup i sejren over Odense, mens Sønderjyske manglede Oliver Nielsen og Mathias Borring i sidste match. Jacob Schmidt-Svejstrup er tilbage efter overstået karantæne i Aalborg senest. Følgende spillere er med U20-landsholdet i USA: Frederick Amondsen og Sebastian Strømstad for Rødovre og Elias Borup og Albert Grossmann for Sønderjyske. 


OPTAKT: Herning Blue Fox-Odense Bulldogs 400 KAMPE: Morten Jensen har rundet flot milepæl i Rungsted