Kampstart 19:00 i Bitcoin Arena

Det var omkring 22:30 i aftes, at Rungsted Seier Capital-spillerne kunne skøjte af isen i Odense og sætte kurs mod Bitcoin Arena. En lille time forinden havde Aalborg-spillerne ladet sig fejre af publikum efter sejren mod SønderjyskE.

Lige nu hviler Rungsted-spillerne sig formentlig derhjemme, måske efter en kort formiddagstræning, mens Aalborg-holdet er ved at sætte benene op til en lang buster hen over det ganske land.

I sådanne weekender er det et fuldtidsjob at være ishockeyspiller, og for Rungsted-spillerne er det endnu hårdere arbejde lige nu. I går spillede Seier Capital-holdet stort set hele kampen med fire backer og ni angribere og det store spørgsmål i dag, er om de har kræfter til at agere mod et Aalborg-hold, der stort set var ved fuld styrke hjemme mod SønderjyskE.

Rungsted-træner Roy Johansen kunne glæde sig over, at hans folk leverede rigtig hård fight gennem 60 minutter og overtiden og at Seier Capital-mandskabet vel spillede sin bedste kamp længe. Oskar Östlund - den nye målmand - stod fremragende og man kunne allerede i aftes se, at han bliver et stærkt aktiv for nordsjællænderne. 

Her Roy Johansens ord efter kampen i Odense: 

Aalborg kværnede blot videre i sikker stil og trods et Rungsted-hold, der formentlig vil knokle det meste ud af bukserne i aften, er gæsterne tung favorit til at tage tre point i Bitcoin Arena. Kun Nikolaj Carstensen sad ude i går og spillere som Emil Marcussen og Magnus Boesen er helt ude af line uppen.

Højbjerg-brødrene er i fjerdekæden sammen med Brayden Low og det siger meget om gæsternes styrke i aften i Rungsted.

Det forventer vi: At Rungsted bliver sat under pres, måske holder i 30-40 minutter, men ikke i længden mod det stærke Aalborg-hold.

Hold øje med: Trevor Gooch scorede to gange i aftes og er brandvarm. Hos Rungsted var Brett Thompson efter en stille start her, der og de fleste steder og knoklede virkelig for sin løn.

Skader/karantæner: Carstensen ude for Aalborg senest, Rungsted får Gammelgaard tilbage efter overstået karantæne, men har altså formentlig stadig kun 14 regulære spillere at gøre med. Ude var i går Daly, Setkov, Røndbjerg, Moutrey, Bjerrum, Andersen og Persson. 

Historikken: Aalborg har 11 af 12 mulige point mod Rungsted hidtil i sæsonen og en score på 16-6. Så "momentum" i de indbyrdes opgør ligger også hos nordjyderne.

Statistikken: Aalborg har scoret hele 25 gange i de seneste fem kampe. Rungsted har lukket tre mål ind i hver af de seneste fire kampe, men blot scoret fem mål i samme tidsrum. 


NY CANADIER: Livingston bliver niende import i Rungsted HETAG HØJDEPUNKTER: SE MÅLENE fra Rødovre-Herlev