Kampstart 19:00 i Concordium Arena

Det plejer ofte at være underholdende, når Rungsted og Esbjerg mødes, og intet tyder på, at det bliver anderledes i aften.

Det er to mandskaber med offensivt-mindede spillere, og hvis Rungsted kommer med samme offensive spillestil som i sidste sæson - og hvorfor skulle de ikke det? - og Esbjerg ruller sig ud med Philip Larsen og Anders Krogsgaard som offensive backer sammen med finske Miku Ronkanen som goalgetter, så kan der sagtens blive mange mål i Concordium Arena.

- Generelt synes jeg, at holdet står et godt sted lige nu – dér, hvor vi gerne vil være. Men med kun 5-6 uger på is er det begrænset, hvad vi har kunnet nå. Ting tager tid, men jeg synes, vi generelt har gjort, hvad vi kunne, og hvad tiden har tilladt, siger Esbjerg-coach Markus Åkerblom. 

- Jeg synes, vi har fundet en balance i tingene, bl.a. mellem arbejde og hvile. Spillerne har efterladt et godt indtryk før premieren. En enkelt skade fra sidste sæson tager stadig tid, men jeg forventer, at holdet generelt er klar – både fysisk og mentalt – til kampen mod Rungsted. Vi glæder os, lyder det. 

📺 Se med her: https://jfmplay.dk/video/live-sport/livestream/dd6679da-d47b-4410-901c-bfa9dbcc03b2

Kommentator: Michael Damsted

Hold øje med: Valdemar Ahlberg skal bevise sig i sin tredje danske klub efter gode sæsoner i Sønderjyske. I den anden ende står Anders Krogsgaard, der kommer ophold i Tyskland og Østrig - som ny mand for Esbjerg. 

Skader/karantæner: Begge hold skulle komme ved fuld opstilling. 

Det forventer vi: En åben, festlig match, hvor målmændene kan komme i centrum. Vi gætter på Henriksen vs. Grubak

Statistikken: Rungsted var det tredjebedste hjemmehold i sidste sæson, Esbjerg var det tredjebedste udehold. Her også ganske lige. 

 


OPTAKT: Rødovre Mighty Bulls-Herning Blue Fox Odense Bulldogs afslutter try out med Daniel Nielsen