Rungsted og Esbjerg spiller traditionelt tætte kampe.
Sådan har det med få undtagelser været de sidste mange sæsoner, og det er to hold, der næsten altid synes at stå glimrende til hinanden og skabe ganske underholdende matcher.
Så tilskuerne i Concordium Arena kan formentlig forvente en ganske fin match i aften.
Rungsted er handicappet med to mand ude med karantæne oveni den "almindelige" skadesliste og kan derfor blive ramt på bredden i løbet af de 60 minutters ishockey i aften.
Spændende, om Esbjerg kan fortsætte stimen efter en rigtig god weekend med sejre over Sønderjyske og Rødovre og et potentiale, der synes at begynde at udfolde sig.
Og det har endda på det seneste været uden Philip Larsen og den finske center Jaakko Heikkinen.
Statistikken: De to hold har mødt hinanden fire gange i sæsonen, og kampene har været tætte. Rungsted har vundet tre af opgørene, mens Esbjergs eneste sejr kom efter straffeslagskonkurrence.
Ét af opgørene er gået i overtid, og seneste møde mellem de to hold, i midten af december, endte med en 3-2-sejr til Rungsted på hjemmebane.
Historikken peger på små marginaler, men også på, at Rungsted har haft et lille overtag i de indbyrdes dueller.
Det forventer vi: Med Esbjerg som smal favorit, kan det ligne en tæt kamp som det plejer mellem de to kombattanter.
Hold øje med: Niklas Andersen bliver skarpere som sæsonen skrider frem og scorede igen søndag i Rødovre. Hos Rungsted kunne Nicklas Heinerö være manden, der dukker op og begynder en ny stime.
Skader/karantæner: Rungsted manglede senest Christian Hartmann, Jonas Krabbe, Theo Keilin og James Johansen.
Mandag blev Lukas Bang idømt en spilledags karantæne, som følge af en automatisk gennemgang af game misconducts. Bang kom i infight med Victor Cubars efter sidste horn lød i kampen mod Herlev.
Amerikaneren Steve Whitney sidder også ude med karantæne, efter en cross-chcking på Herlevs Isak Göransson.
Esbjerg var søndag uden Jaakko Heikkinen og Philip Larsen.
Se med på DirekteSport, hvor Michael Damsted kommenterer