Kampstart 19:30 i Bitcoin Arena

Rungsted Seier Capital har været hårdt ramt på det senest og har været helt oppe på 9-10 skadede spillere.

Det kan ingen trup næsten holde til, og hos Rungsted har det resulteret i tre hidsige nederlag og 22 mål imod i de seneste tre kampe. Det skal bemærkes, at Rungsted-mandskabet faktisk viste en vis fremgang i Vojens fredag aften og spillede en fornuftig kamp. 

Men det er ikke nemt for Hjalmarsson og Dresler i boksen, når de både skal bruge nye og uprøvede folk samtidig med, at rytmen i kæderne konstant skal justeres. 

Nøglespillerne bliver brugt hidsigt. Morten Jensen spillede 30:48 minutter i Vojens fredag aften og Brett Thompson knap 26 minutter. 

Herlev blev presset hårdt i fredags mod Aalborg, hvor nordjyderne virkelig var i topform og godt kunne have vundet større over ørnene. Så det går op og ned for Herlev, der måske lige har et ekstra nøk op til den absolutte top. 

Der arbejdes hårdt på stille og roligt at få modnet spillerne, og kæden med Victor Cubars og Mikkel Bertelsen sammen med rutinerede Luis Blak Olsen er et bevis på, at arbejdet bærer frugt.

Og målet er naturligvis "at kunne gøre noget" i en kommende kvartfinale, der har været en hidsig endestation i de seneste mange sæsoner. 

Hold øje med: Lukas Horak stod fremragende i sidste uge for Herlev og beviser gang på gang, at han virkelig er en klassemålmand. Hos Rungsted var Magnus Carlsen fremragende i Vojens, selv om Rungsted tabte med 3-6.

Det forventer vi: Et Rungsted-hold, der vil æde sig selv for endelig at få point igen og holde scoren nede. Spændende om Rungsted kan trække flere folk ind fra skadeslisten. Det bliver jævnbyrdigt, Herlev er i en bedre "opstillingsrytme" og må være smal favorit.

Skader/karantæner: Rungsted manglede Isak Wallin, Mathias Røndbjerg, Malte Setkov, Tim Daly, Nick Moutrey, Frederik Bjerrum og Mattias Persson i Vojens senest. Herlev var mod Aalborg uden Mikkel Skjellerup, men havde ellers noget, der lignede stærkeste opstilling.

Historikken: Herlev har vundet to gange i overtid og en enkelt gang i ordinær tid. Rungsted har taget en enkelt skalp i Spar Nord Arena. Herlev altså med 7-5 i point i de fire kampe. 

Statistikken: Der er gået hele 27 mål ind på Rungsted i de seneste fem kampe, mens Herlev i samme periode kun har scoret 10 gange. 


Aalborg smed dumt point, men sejrede, trods vanvidscomeback af høgene OPTAKT: Frederikshavn White Hawks-Aalborg Pirates